Annonce
Kolding

Fra sprut til sprit: Koldingensisk virksomhed med hjælpende hånd til trængte sygehuse

Den koldingensiske virksomhed, Spritfabrikken, omlægger hele produktionen fra spiritus til håndsprit. Arkivfoto: Annelene Petersen
Annonce

Kolding: Spritfabrikken Danmark ApS, som normalvist er kendt for at producere en række spiritusprodukter såsom CUBA Vodka og SMÅ Shots, har valgt at omstille den fulde produktion til produktion af håndsprit. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. Produktionen forventes at kunne starte på torsdag, såfremt den fornødne tilladelse til at håndtere en spritprocent på 70 foreligger fra Kolding Kommune, Trekantens Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen.

Produkterne vil i første omgang blive tilbudt sundhedsmyndighederne og andre myndigheder, som har behov for håndsprit. Herefter vil detailhandlen blive tilbudt køb, og hvis det går, som virksomheden forventer, vil Spritfabrikken Danmark kunne producere mere end det danske behov, og i givet fald vil overskydende produktion blive tilbudt vores nabolande.

Der ankommer i første omgang 28.000 liter 96 procent sprit torsdag, og det forventes, at der inden for kort tid vil ankomme mellem yderligere otte og ti tankvogne med 28.000 liter sprit – under forudsætning af at forsyningen ikke stopper, idet der er stor usikkerhed om levering af sprit.

Virksomheden har nye produktions-/lagerhaller og administration på 13.000 kvadratmeter med daglig kapacitet til produktion af 40.000 liter færdigpakket håndsprit på paller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce