Annonce
Danmark

Fra stofmisbruger til Stoltenberg-rådgiver: Norges narkoreform er historien om Arilds liv

Det skal ikke længere være strafbart at være i besiddelse af og bruge små mængder narkotika i Norge. Det foreslår den norske regering i en såkaldt rusreform (på dansk narkotikareform), der forhandles i Stortinget i øjeblikket. For norske Arild Knutsen (på billedet) er det kulminationen på et liv som narkoman og aktivist. 
Norge vil erstatte straf med hjælp til brugere af stoffer. - Fra forbud til fornuft, siger Arild Knutsen til Avisen Danmark. For 30 år siden levede han en forhutlet tilværelse som udstødt narkoman i Oslo. I dag er han en af arkitekterne bag forslaget, som regeringen kalder den vigtigste sociale reform i Norge i et halvt århundrede.

Stoffer: Arild Knutsens liv er lidt ligesom en film. Det er historien om en ulykkelig teenager fra en forstad til Oslo, der stak en jævnaldrende kvinde i maven med en kniv, begyndte at sniffe lim og endte på gaden som tung narkomisbruger. En beretning om forfald og udstødelse.

Men også om forandring. Arild Knutsen blev clean, politisk og betydningsfuld. Gæst i den magtfulde Stoltenberg-families bolig og på gæstelisten i FN’s narkotikakommision. I dag har den 52-årige aktivist en af hovedrollerne i det sociale eksperiment, der vil forandre Norge grundlæggende: afkriminaliseringen af stoffer til eget brug.

Hashrygere, pilleslugere og sprøjtebrugere skal ikke længere behandles som forbrydere. De skal tackles af social- og sundhedsmyndigheder, ikke politi og retsvæsen. Nordmænd, som bliver taget med op til to gram hårde stoffer eller ti gram cannabis, straffes ikke med hverken bøde, retsindkaldelse eller plet på straffeattesten. De scorer i stedet et møde om misbrugsproblemer på kommunen og et eventuelt afvænningstilbud.

Annonce


Fremover skal ingen frygte konsekvenserne, når de ringer efter hjælp på grund af en overdosis. Stofbrugere skal ikke tvinges, straffes, stigmatiseres og fortælles, at de er en ulempe for hele samfundet. De skal mødes i øjenhøjde med spørgsmålet: Trænger du til hjælp?

Arild Knutsen, leder af Foreningen For Human Narkotikapolitikk (FHN).


Sådan lyder brudstykker af den borgerlige norske mindretalsregerings reformudspil. Forslaget har været undervejs siden 2017 og bygger på anbefalinger fra Rusreformutvalget, en nedsat kommission. Forhandlingerne foregår netop nu. Stortinget, det norske parlament, stemmer den 2. juni.

- Det er historisk, siger Arild Knutsen over telefonen til Avisen Danmark.

Kort før den norske regering præsenterede forslaget om en narkoreform, inviterede sundhedsminister Bent Høie Arild Knutsen til orientering og forærede ham en kopi af lovforslaget. "Tak for at du aldrig gav op, men fik os til at lytte. Dette er 'Knutsen-loven'", skrev sundhedsministeren i en hilsen til den tidligere narkoman. Privatfoto.

Som leder af Foreningen For Human Narkotikapolitikk (FHN) har Arild Knutsen kæmpet for reformen i mange år. Iført strikponcho har han talt brændende for afkriminalisering både foran og inde i Stortinget. Og han lyder som en, der allerede mærker historiens vingesus i sine korte, grå lokker.

- Fremover skal ingen frygte konsekvenserne, når de ringer efter hjælp på grund af en overdosis. Stofbrugere skal ikke tvinges, straffes, stigmatiseres og fortælles, at de er en ulempe for hele samfundet. De skal mødes i øjenhøjde med spørgsmålet: Trænger du til hjælp?

Forskellen på liberalisering og afkriminalisering

Norges borgerlige regering har fremlagt en reform, der vil afkriminalisere stoffer til eget brug og flytte store dele af narkotikabekæmpelsen fra politi og retsvæsen til sundheds- og socialmyndigheder.

Der er ikke tale om en decideret legalisering af narkotika. Handel og smugling af ulovlige stoffer vil fortsat være strafbart, og det bliver ikke muligt at anskaffe sig narkotika på lovlig vis.

Den norske narkoreform er hentet med inspiration fra Portugal, hvor både cannabis og hårde stoffer blev afkriminaliseret i 2001. Dengang frygtede kritikkere, at det ville føre til øget narkotikaforbrug, men det har ikke været tilfældet.

Mens vi i Danmark oplever en stigning i brugen af hårde stoffer, har Portugal oplevet en nedadgående kurve. Siden 2013 er procentdelen af danskerne i alderen 15-34 år som bruger hårde stoffer steget fra 4,5% til 6,8% mens Portugal er faldet fra 1,1% i 2012 til 0,5% i 2016. Derudover bruger 15,4% af danskerne i alderen 15-34 år cannabis i 2017, men det tal kun var 8% i Portugal.

Knivstikker og limsniffer

Det spørgsmål fik Arild Knutsen ikke selv i slut 80’erne. Vennerne trak sig væk, forældrene kylede ham på gaden, og politiet jagtede ham, alt imens hans stofindtag blev hårdere og hårdere.

Arilds liv illustrerer det norske samfunds forandring. Han har mærket landets narkopolitik på egen krop. Og derfor har Avisen Danmark brugt fire timer på at høre hele hans historie - fra udstødt til landskendt.

Fortællingen starter i Oslos bakkede baggård, i forstadsbyen Stovner. Her erstattede lejlighedskomplekser gårde og marker i 1970’erne, her flyttede tusindvis af mennesker til på kort tid. Her voksede Arild Knutsen op. Men lutter forstadsidyl var det ikke.

Da han var syv, blev forældrene skilt. En ny mand og et stort alkoholforbrug kom ind i familien. Og i december, fortæller Arild, plejede naboerne at vædde om, hvorvidt det blev hans stedfar eller en anden, som skulle hentes af politiet juleaften. De, der spillede på Arilds far, plejede at vinde.

Hans eget liv med stoffer startede i 1983 og begyndte med et knivstikkeri.

- Jeg var 14 år og fire dage gammel, fortæller Arild.

Ude foran en opgang spyttede han dødstrusler mod en 15-årig pige. Hun ville slå hans vens storesøster ihjel, sagde hun. Arild ville stikke hende ned med en kniv, sagde han.

Formålet var at skræmme hende. Men da en ven forsynede ham med en skarp jagtkniv, fandt han pludselig sig selv med hånden om skaftet og bladet presset ind i pigens mave.

- Det øjeblik vil hjemsøge mig resten af mit liv. Jeg slog hende næsten ihjel. Nogle førte mig hen til en skolegård, hvor jeg reagerede med choktilstand. Jeg var hvid i ansigtet og kunne hverken gå eller stå. Jeg lå bare der, indtil nogen fandt mig, fortæller Arild.

Moren ringede til politiet, og lokalsamfundet slog ring om ham. Skolen, naboerne, vennerne og fritidsklubben gjorde alt, hvad de kunne, for at overbevise myndighederne om, at han “ikke var sådan normalt”. Indsatsen virkede - Arild fik en betinget dom.

Rent mentalt kom han imidlertid til at afsone en straf, som varede i mange år.

En 15-årig Arild Knutsen på ferie i København. På det tidspunkt var han begyndt at få smag for både limsnifning og hashrygning. Privatfoto.
Annonce

Smidt på gaden

Fem procent af alle generationer i Norge har prøvet af sniffe lim eller lightergas. Modsat alle andre stoffer var og er det lovligt at købe og let tilgængeligt. For de fleste er det en dille, men for 14-årige Arild Knutsen var det en udvej.

- Jeg havde det forfærdeligt efter knivstikkeriet. Men når jeg sniffede lim i poser, så forsvandt al smerten. Og det gjorde, at jeg ville sniffe igen og igen og igen.

Arild sniffede, til han bogstavelig talt kollapsede. Nogle af de ældre drenge fra blokken fandt ham en vinterdag, hvor han var besvimet udenfor. 15 år gammel.

- De tog limen fra mig. Og så sagde de, at snifning ville slå mig ihjel, og at jeg skulle prøve at ryge hash i stedet.

Arild opdagede, at hash var mere effektivt som smertelindrende middel, end lim var. Og mere kontrollerbart.

Han mener selv, at hashen hjalp ham. Men reaktionen fra omgivelserne var en helt anden, end da han havde stukket en kniv i maven på en pige.

Det var i midten af 1980’erne. Just say no-kampagnen fra den amerikanske præsidentfrue Nancy Reagan gav genlyd i hele verden og blev i mange lande oversat til en nultolerancepolitik overfor stoffer. Også i Norge.

- “Hvis du bliver ved, kommer du til at dø af en overdosis, og du fortjener det, fordi du er en skide narkoman,” sagde mine venner. De skubbede mig væk. Til sidst var det kun dem, der røg hash, jeg kunne være sammen med.

Alkohol og amfetamin blev en del af forbruget. Han rundede fængslet, da politiet tog ham med hash på lommen. Droppede ud af skolen.

I rådvildhed spurgte forældrene en kristen behandlingsorganisation til råds. Hvad gør man med sin 19-årige søn, som I alles påsyn er blevet narkoman?

Arild sukker dybt i telefonen, før han gengiver organisationens anbefaling.

- “I bliver nødt til at smide ham på gaden. Det er den eneste måde, han kan lære det på.”

Tavshed fylder telefonlinjen i et par sekunder.

- Jeg tror…

Arild tøver.

- Jeg tror, at det at være narkoman er det nærmeste, man har kunnet kommet på at være jøde i Berlin op mod Anden Verdensskrig. Al forståelse for mennesket var væk.

Annonce

Narkomanen Nini Stoltenberg

I slutningen af 80’erne og starten af 90’erne - hvor Norges første kvindelige statsminister, Gro Harlem Brundtland, blev efterfulgt af Thorbjørn Jagland, hvor Berlin-muren faldt og mange biografseere blev forelskede i Julia Roberts i Pretty Woman - levede Arild Knutsen sit liv fra fix til fix på gaden i Oslo.

Han husker mest, at han gik. Gik for at finde pushere, der kunne sælge ham heroin. Gik for at finde hash, som han kunne sælge - for at købe heroin. Gik for at finde fredelige steder, hvor han kunne sove. Gennemgik misbrugsbehandlinger, som var “kristne” og “indoktrinerende”. Og løb fra politiet.

- Som narkoman i hovedstaden var du uønsket, fortæller han.

Først i 1995, da Arild var 26 år gammel, begyndte han at tro på, at han var god for andet end at stikke kanyler i kroppen. Igennem en humanistisk livssynsorganisation blev han inkluderet i et arbejdsmiljø. For trods den manglende uddannelse havde han i den grad erfaring med livet på gaden, og han begyndte at skrive klummer og artikler, som blev sendt til norske aviser.

- Jeg begyndte at tænke meget over ordet “nultolerance”. Det er det politisk korrekte ord for “ingen tolerance”. Det er ikke sådan, du møder folk med spiseforstyrrelse, psykiske skavanker og småkriminelle løbebaner. Men det er sådan, du møder stofafhængige.

Arild kom så langt ud af sit stofmisbrug, at han kunne ryge en joint i ny og næ uden at falde i. Han fik børn, mens han skrev artikler i pressen om, hvorfor cannabis burde legaliseres.

Den norske offentlighed var - ligesom det meste af den øvrige verden - stadig konservativ, når det kom til stoffer. Men debatten ændrede karakter i kølvandet på et ramaskrig i oktober 2001. Nini Stoltenberg - den tidligere udenrigsminister og ambassadør i Danmark Thorvald Stoltenbergs datter, og senere statsminister Jens Stoltenbergs søster - var narkoman.

Som 15-årig var hun stukket af til fristaden Christiania i København og havde boet der i månedsvis. Som 17-årig havde hun danset på scenen til en Bruce Springsteen-koncert. Siden var hun blevet en kendt TV-personlighed. Og i 2001 sad hun så i et norsk talkshow og fortalte hele riget om sit misbrug, mens hende far, Thorvald Stoltenberg, beskrev dybderne af datterens stofafhængighed i en selvbiografi.

Forargelse fulgte. Men også forsøg på forståelse. Og først og fremmest opmærksomhed.

- Stoltenberg-familien var at regne som en slags adelsfamilie. Det, at de viste så meget åbenhed og engagement, betød alverden for måden, vi diskuterede narkotika på. For Thorvald ville jo ikke smide sin datter på porten. Han ville hjælpe hende, fortæller Arild Knutsen.


Jeg begyndte at tænke meget over ordet “nultolerance”. Det er det politisk korrekte ord for “ingen tolerance”. Det er ikke sådan, du møder folk med spiseforstyrrelse, psykiske skavanker og småkriminelle løbebaner. Men det er sådan, du møder stofafhængige.

Arild Knutsen, leder af Foreningen For Human Narkotikapolitikk (FHN).


Annonce

Rådgiver for toppolitikere

Nini Stoltenberg engagerede sig i Narkopolitisk Forening i 2002, og Arild Knutsen begyndte at arbejde sammen med hende.

- Vi mødtes ofte og talte i telefon sammen næsten hver dag. Vi blev nære.

Sammen vidnede de om et land i forandring. Rene kanyler blev delt rundt blandt stiknarkomaner og metadonbehandling af heroinmisbrugere forsøgt. Og Arild kom længere og længere ind i en af Norges mest magtfulde, politiske familier.

Arild Knutsen (t.v.) ved siden af Nini Stoltenberg og Thorvald Stoltenberg under et fælles foredrag i Lofoten i 2004. Et årti efter at Arild havde levet som narkoman på gaden, blev han rådspurgt af en af Norges mest magtfulde, politiske familier. Privatfoto. 

Før et fælles foredrag mellem ham, Nini og Thorvald Stoltenberg i 2004, inviterede sidstnævnte Arild ud på en gåtur i Lofoten, Norges postkortsmukke øgruppe. På det tidspunkt var Thorvald Stoltenberg seniorpræsident for Røde Kors, Jens Stoltenberg var statsministerkandidat, og Arild Knutsen følte sig som “lille Arild”.

- Jeg, som var uden uddannelse og havde været afhængig i mere end halvdelen af mit liv, blev pludselig spurgt til råds. Hvordan jeg mente, narkotikapolitiken burde være.

Arild griner i telefonen.

- Jeg var meget benovet, siger han.

Men han sagde også, hvad han mente: Norge burde afkriminalisere stoffer.

- Og så gik Thorvald og tænkte i en rum tid, før han svarede: “Det er der ingen tvivl om, Arild. Ansvaret for narkotikaproblematikken må overføres fra justits til sundhedssektoren.”

13 år senere, i 2017, blev den præcise formulering brugt i en fælles hensigtserklæring i Stortinget.

Den private samtale i Lofoten mellem den tidligere narkoman Arild Knutsen og den tidligere udenrigsminister Thorvald Stoltenberg er umulig at faktatjekke. Men evident er det, at begge mænd har arbejdet målrettet for en reform af Norges stofpolitik siden da.

Arild stiftede Foreningen For Human Narkotikapolitikk i 2006, og i 2009 blev kommissionen Stoltenbergutvalget nedsat. Under Thorvalds ledelse skulle den klarlægge, “hvordan stofafhængige kunne få bedre hjælp”.

Mange af tankerne fra den rapport - og pointerne som Arild Knutsen har turneret med i årevis - præger det forslag, som Stortinget i øjeblikket forhandler.

Annonce

På sprøjten igen

Og her kunne krøniken om Arild Knutsen egentlig få en lykkelig slutning. Den tidligere stofmisbruger, der nu er i gang med at ændre det norske samfund, som har stigmatiseret ham igennem halvdelen af hans liv.

Men ét spørgsmål mod slutningen af vores lange samtale mudrer billedet.

- Har du holdt dig selv clean?

Arild tager en dyb indånding. For hans liv gemmer på mere tragedie: Han har oplevet at begrave sin egen søn.

21 år gammel var sønnen, da kræftsygdommen tog livet af ham i 2011. Arild fik beskeden, mens han var på konference.

- Det føltes som om, at der faldt en sæk med sten ned over mig. Som om at alt håb var ude, fortæller han.

Alligevel satte han sig på et fly mod Bergen dagen efter for at deltage i en debat om cannabis. Han druknede sig selv i arbejde. Mere og mere arbejde. Mindre og mindre søvn. Til sidst havde han ingen kræfter.

- Juleaften 2012 delte jeg rene kanyler ud i Oslos gader. På vej hjem blev jeg spurgt, om jeg ville købe speed. Det spørgsmål får jeg tit, fordi jeg kommer de steder, som jeg gør. Og i tæt på 20 år har jeg sagt nej tak.

Den dag hørte Arild sig selv takke ja.

- Juleaften er som et forstørrelsesglas på livet. Hvis du har det godt i dit liv, så er juleaften en fest, men hvis du ikke har det godt, så bliver du endnu mere ensom. Og juleaften 2012 faldt jeg i.

Fire-fem tumultariske år med både piller, heroin og op mod fem gram hash om dagen fulgte. Modsat misbrugslivet i 80’erne var der nu masser af venner og bekendtskaber omkring Arild, der forsøgte at hive ham op fra hullet. Men til forskel fra dengang var han nu også blevet et landskendt ansigt, så journalister og medier fulgte nøje narkoaktivistens nedtur, vægttab og nederlag.

I 2016 havde Arild Knutsen fået nok af det hele. Fra en afvænningsklinik tog han i en Facebook-besked afsked med livet - for “sin egen, relationernes, stofpolitikken og alles skyld”.

Men så ringede telefonen.

Juleaften 2016, fortæller Arild, fik han et opkald fra Thorvald Stoltenberg: “Du gør det ikke,” lød beskeden.

Nini Stoltenberg var død i 2014 efter længere tids sygdom, og Thorvald ville ikke opleve Arilds begravelse også. “Vi to har mere at udrette sammen,” sagde han ifølge Arild over telefonen.

Og Arild fandt styrken. Blev clean igen, genoptog forholdet til Thorvald Stoltenberg og endte med at holde en tale, da den tidligere toppolitiker selv døde og blev begravet i 2018.

- Han var det fineste menneske, jeg nogensinde har mødt, sagde Arild Knutsen ved den anledning.

Det samme siger han i dag.

- Mit liv som misbruger og menneske illustrerer tre ting.

- Et: Rusmidler lindrer fysiske og psykiske smerter. Når jeg har været afhængig, har det været, fordi der har været noget andet galt i mit liv. Og så gør det kun ondt værre, hvis du føler udstødelse.

- To: Det fortæller meget om Norge som samfund. At en mand som mig, der har været helt åben omkring mit misbrug og alle mine svagheder, kan skabe forandringer i en hel nation.

- Tre: Du må aldrig give op. Og ingen mennesker skal nogensinde opgives.

Arild Knutsen står i sin vante uniform - ponchoen - ved siden af Norges sundhedsminister Bent Høie. I 20 år har Høie kæmpet imod afkriminaliseringen af stoffer, men nu er han varm fortaler for Norges narkoreform: - Mennesker, der har stofmisbrugsproblemer, er blevet stigmatiseret og retsforfulgt længe nok. De er blevet truet, forfulgt og ydmyget. Det er på tide, at vi erstatter straf med hjælp, siger sundhedsministeren nu. Privatfoto.

Til eget forbrug: hvordan er Danmarks narkotikapolitik?

I Danmark risikerer man bødeforlæg og fængselsstraf, hvis man er i besiddelse af hash eller hård narkotika til eget forbrug.

Alternativet, Enhedslisten og Liberal Alliance har tidligere udtalt, at de mener, Danmark bør gå afkriminaliseringens vej som Norge og Portugal. Det samme sagde Henrik Sass Larsen tilbage i 2018, da han var gruppeformand i Socialdemokratiet.

- Alt, hvad vi har gjort de seneste 50 år, har været nyttesløst, sagde han dengang.

I den kommende tid vil Avisen Danmark sætte fokus på kontrol, forebyggelse og forbud i Danmarks narkotikapolitik - samt undersøge erfaringerne fra Portugal, som afkriminaliserede stoffer for 20 år siden.

Annonce
Annonce
Esbjerg

Storstilet ombygning til 600 millioner: Se hvordan den moderniserede bydel har ændret sig

Tønder For abonnenter

Fra slot til småt: Forskellen på det dyreste og det billigste hus i Tønder Kommune er lidt mere end syv millioner

Sydjylland

Kan koste dig flere millioner: Mange hundeejere glemmer lovpligtig forsikring, og det kan blive hundedyrt

Esbjerg For abonnenter

Hviding asylcenter kører på laveste blus med 135 beboere

Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Danmark

Se Danmark: Livredderne holder stranden sikker

Aabenraa

- Tom, vi er nødt til at have Tørfisk i haven! Ægtepars private fest ender som en minifestival

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Sydjylland

Københavnerne har næsten dobbelt så mange antistoffer som syddanskerne: Så mange mennesker i Region Syddanmark har haft corona

Livsstil For abonnenter

Så dyrt kan det blive, hvis din hund ikke er ansvarsforsikret

Varde

I Skagen har de Hellerup-ugen - I Vejers har de hele sommeren

Annonce