Annonce
Vejen

Fra torsdag kan du træne 17 timer i døgnet: - Vi er rigtig glade for det her

Jakob Sander glæder sig over, at Vejen Idrætscenter nu må åbne op for træningscenteret. Arkivfoto: André Thorup
Træningscentret og svømmehallen slår dørene op fra torsdag morgen, og der er adgang uden reservation men med coronapas.

Vejen: Tirsdagens store genåbningsaftale spredte smil på læben i Vejen Idrætscenter, som har været hårdt ramt af den lange corona-nedlukning. Senest fik børn og unge under 18 år samt ældre over 70 år adgang til at træne på hold i centrets faciliteter, men fra på torsdag er alle medlemmer velkomne tilbage på Petersmindevej.

- Vi er sat i verden for at samle folk og holde folk aktive, så vi er rigtig, rigtig glade for den her udmelding, siger Jakob Sander, der er direktør for Vejen Idrætscenter.

Her har man valgt at genåbne med centrets normale åbningstid.

Annonce

- Vi kører på med fuld tryk fra på torsdag. Vi åbner fuldstændig fra kl. 05 torsdag morgen i vores træningscenter. Vi har sat ekstra bemanding på og kører til kl. 22. Og det gør vi torsdag, fredag, lørdag og søndag. Så vi starter op med helt normale åbningstider, så folk har god mulighed for at sprede sig i løbet af dagen.

Det kræver fortsat et gyldigt coronapas at komme ind i idrætscentret, og man skal bære mundbind, til man er fremme ved aktivitetesområdet. Inde i træninscentret er der ikke krav om mundbind, men her skal man holde to meteres afstand til andre motionister, og der skal være fire kvadratmeter pr. person.

De krav kommer Vejen Idrætscenter ikke til at blive udfordret på, vurderer Jakob Sander.

- Vi spærer nogle af maskinerne af og inddeler centret i zoner, så vi er sikre på tilstrækkelig afstand. Men man skal ikke reservere tid, for vi er ikke bange for, at der kommer for mange. Coronapasset får stadig mange til at blive væk, siger Jakob Sander.

Også idrætscentrets cafe genåbner torsdag, og det er uden krav om bordbestilling.

Svømmehallen er klar

Tirsdag eftermiddag blev det meldt ud fra Kulturministeriet, at også landets svømmehaller må genåbne fra torsdag.

- Det er bare fantastisk for specielt de ældre, der hungerer efter at komme i de varme bassiner. Her hos os hænger træningscentret sammen med svømning, for folk bruger begge dele, så derfor er det supergodt, at svømmehallen kommer med, jubler Jakob Sander.

Han har sørget for ekstra bemanding i idrætscentrets reception den kommende tid, så har man brug for hjælp til at tilmelde sig et hold, kan man få det i idrætscentret.


Vi kører på med fuld tryk fra på torsdag. Vi åbner fuldstændig fra kl. 05 torsdag morgen i vores træningscenter. Vi har sat ekstra bemanding på og kører til kl. 22.

Jakob Sander, direktør, Vejen Idrætscenter


Vejen Idrætscenter genåbner sit træningscenter torsdag 7. maj fra kl. 05.

Det kræver ikke forudgående reservation at træne.

Også svømmehallen er åben for offentligheden fra på torsdag.

Læs mere på www.vejenic.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Livsstil For abonnenter

Fra militæruniform og lægekittel til afslappede ejere af en campingplads: - Hvad er det værste, der kan ske?

Annonce