Annonce
Politik

Frank Jensen trækker sig som overborgmester og næstformand efter anklager om krænkelser

Overborgmester Frank Jensen (S) holder pressemøde på Islands Brygge i København, mandag den 19. oktober 2020. Frank Jensen træder tilbage som overborgmester og som næstformand i Socialdemokratiet, meddelte han på pressemødet.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)


Frank Jensen (S) træder tilbage som overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet, efter at der de seneste dage er blevet oprullet anklager om krænkelser af kvinder i medierne.

Det oplyser Frank Jensen på et pressemøde mandag. Hans farvel bliver annonceret, bare 13 timer efter at han fik opbakning fra partifællerne i København til at fortsætte og derfor meldte sig klar til at fortsætte på posten.

- I aftes var jeg utrolig glad for, at jeg fik bred opbakning fra Socialdemokratiet i København og fra min gruppe på rådhuset til, at jeg kunne fortsætte mit arbejde som overborgmester, siger Frank Jensen.

- Nu har jeg sovet på det. Det kommer til at skygge for det politiske arbejde, jeg gerne vil beskæftige mig med.

- Derfor har jeg besluttet mig for at træde tilbage som overborgmester. Nu forlader jeg, Frank Jensen, overborgmesterkontoret. Og det gør jeg i dag, siger Frank Jensen.

Han har været overborgmester i København i 11 år og næstformand for Socialdemokratiet i 8 år. Samlet har han været i politik i 33 år.

Frank Jensen mener, at han har været udsat for et urimeligt forløb på det seneste, fordi han ifølge eget udsagn ikke har kunnet forsvare sig mod de anklager, der er blevet rejst i pressen.

- Det er ikke en retsstat værdig. Jeg bakker op om metoo (metoo-bevægelsen, red.) og jeg bakker op om, at vi ikke skal have en krænkelseskultur.

Han siger videre, at man skal "passe på" i håndteringen af sager om seksuelle krænkelser.

- Der skal være tilgivelse. Ellers ender det her som et koldt samfund. Med mere had, siger han.

Frank Jensen siger dog, at det ikke er synd for ham.

- Der er ikke noget, der hedder synd i politik. Der er ikke noget, der hedder uretfærdigt.

- Nu er jeg kommet til et sted, hvor det ikke er politik. Det er sager, som jeg synes, er svære at navigere i. Det er svært at få tid til mit politiske arbejde, fordi jeg bliver foreholdt sager, som jeg ikke kender, siger Frank Jensen.

Det bliver partifællen Lars Weiss fra Borgerrepræsentationen i København, der bliver fungerende overborgmester, efter at Frank Jensen er trådt tilbage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Vejen For abonnenter

Skolebestyrelsesformand tager orlov: - Debatten er løbet lidt af sporet, og der er måske kommet for mange følelser ind over

Haderslev

Fandt inspiration til sit drømmejob på YouTube: 19-årige Julie åbner Sesse's Hundesalon

Esbjerg

Vanvittig kørsel: 83 snuppet i fartkontrol - højeste hastighed målt til 144 km/t på landevej

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Erhverv

Analyse: Indgreb eller ej? Regeringen skal håndtere boligmarked på speed

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

Miljøstyrelsens rådgiver sår ny tvivl om Marina City: Kommunen har ikke gjort det godt nok

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Kolding

Efter kritik af miljøberegninger: EL kræver fuldt stop for Marina City

Varde For abonnenter

Line Berner: Derfor var jeg alligevel nødt til at trække mig som Venstre-kandidat

Esbjerg

70-årig gik fra sin bopæl og blev efterlyst: Fundet i god behold

Annonce