Annonce
Vejen

Frank Schmidt-Hansen igen borgmester-kandidat hos K

Det konservative Folkeparti i Vejen Kommune har genvalg 56-årige Frank Schmidt-Hansen som partiets borgmesterkandidat
For femte gang er Rødding-politikeren øverst på den konservative liste. Nu går partiet i gang med at finde kandidater til næste års kommunalvalg.

Vejen Kommune: Det konservative Folkeparti i Vejen Kommune har genvalgt Frank Schmidt-Hansen som partiets kandidat til borgmesterposten.

Det skete på de konservatives generalforsamling på Hotel Skibelund Krat. Med genvalget af Frank Schmidt-Hansen markerede partiet dermed startskuddet på forberedelserne til kommunalvalget i november 2021. Nu følger arbejdet med at finde de øvrige kandidater til den konservative liste.

Det var en enstemmig bestyrelse i vælgerforeningen samt byrådsgruppe, som pegede på Frank Schmidt-Hansen som frontfigur. Det vil være femte gang, at Rødding-politikeren står i spidsen.

- Det har været relativt nemt at udpege og indstille Frank som vores førstemand. Det er et valg fra øverste hylde. Ved seneste valg var han den kandidat af alle, som fik næstflest stemmer. Kun borgmester Egon Fræhr fik flere. Frank har - om nogen - indblik, indsigt og den rette indstilling til at løfte opgaven, som borgmester. Ikke blot efter mange år i kommunalpolitik, men især de tunge poster, som han har været - og er - betroet i den sammenhæng gør, at han er topkvalificeret. Særligt er de mange og flotte resultater, der er opnået i forbindelse med hans periode som formand for Udvalget for arbejdsmarked og integration, fortjener at blive fremhævet, mener Peter Simoni, formand for den konservative vælgerforening, i en pressemeddelelse

Annonce

Jeg tror, at jeg kan samle byrådet, kan lytte til og snakke med alle, og kan være et godt bud på fornyelsen, som skal til for at bringe Vejen Kommune videre.

Frank Schmidt-Hansen, de konservative borgmesterkandidat

Stolt og beæret

Frank Schmidt-Hansen udtrykker taknemmelighed over genvalget:

- Jeg er både taknemmelig, stolt og beæret over valget som partiets borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg. Det forpligter, og jeg er klar, og timingen kan ikke passe bedre. Jeg føler selv, at jeg har et godt og solidt udgangspunkt med stærke erfaringer fra mere end 20 år i kommunalpolitik – heraf 12 år som udvalgsformand.

Han føjer til: - Jeg lægger vægt på brede aftaler, derfor er samarbejdets kunst vigtig i mange sammenhænge. Blandt andet som formand for de udvalg, hvor jeg har siddet for bordenden, har jeg sammen med politiske kollegaer fra alle partier skabt gode resultater med udvalgene og kommunens medarbejdere til gavn for borgerne og virksomhederne. Jeg tror, at jeg kan samle byrådet, kan lytte til og snakke med alle, og kan være et godt bud på fornyelsen, som skal til for at bringe Vejen Kommune videre, siger Frank Schmidt-Hansen.

Frank Schmidt-Hansen

Frank Schmidt-Hansen, forretningsindehaver i Rødding, er 56 år.

Hans politiske karriere omfatter 14 års medlemskab af økonomiudvalget.

I fire år var han formand for Udvalget for teknik og miljø, og i de to seneste byrådsperioder har han siddet som formand for Udvalget for arbejdsmarked og integration.

På landsplan har han flere tillidsposter som medlem af Det konservative Folkepartis kommunale forretningsudvalg, og han er medlem af Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalg i Kommunernes Landsforening.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce