Annonce
Udland

Frankrig fraråder håndtryk på grund af coronavirus

Charles Platiau/Reuters
- Jeg anbefaler, at vi undlader at give hånd, siger sundhedsminister Olivier Veran om kamp mod coronavirus.

De franske myndigheder anbefaler fredag, at folk undlader at udveksle håndtryk. Det skal mindske risikoen for spredning af coronavirus.

Annonce

Frankrig vil også lukke adskillige skoler i området Oise nord for Paris, når en skoleferie slutter i weekenden. Det sker på baggrund af rapporter om nye smittetilfælde i en region nord for Paris.

- Virusset er nu i omløb på vores territorie, og jeg anbefaler, at vi indtil videre undlader at give hånd, siger sundhedsminister Olivier Veran.

De franske myndigheder meddelte fredag, at antallet af bekræftede coronatilfælde er steget fra 19 til 57.

Veran opfordrer befolkningen til at hjælpe myndighederne med bekæmpelsen af smitten ved at respektere de sikkerhedsinstruktioner, som er blevet offentliggjort.

- Beskyt jer selv og jeres nærmeste, siger han.

Der kom fredag separate meldinger om mulige nye coronasmittede på en militær base i Creil nord for hovedstaden.

Ifølge et tweet fra forsvarsminister Florence Parly skal adskillige nye tilfælde på basen være blevet bekræftet.

Præsident Emmanuel Macrons kontor har meddelt, at regeringen holder et møde lørdag om sundhedskrisen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Tage kæmpede for Danmark, men blev nazist: - Du skal vide, at vi ikke tror, du var en Forbryder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

True crime forfatter fylder 50 år

Sydjylland

Genåbning for de mindste skaber frygt for små smittebomber i landsdelen

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce