Annonce
Udland

Frankrig indfører særlig skat rettet mod it-giganterne

Reuters File Photo/Reuters
Det franske parlament vedtog torsdag ny lov om beskatning af digitale giganter som Facebook og Google.

Det franske parlament har torsdag vedtaget en ny lov om beskatning af digitale giganter.

Digitalskatten mod it-giganter som Facebook og Google har fyldt særligt meget i debatten. Frankrig er det første land, som har besluttet på egen hånd at indføre en skat rettet mod it-giganterne.

Den nye franske lovgivning har skabt vrede i USA. Den har fået Washington til at indlede særlige undersøgelser.

Lovgivningen kaldes Gafa-skatten som en forkortelse af Google, Apple, Facebook og Amazon. Den er vedtaget ved almindelig håndsoprækning i Senatet.

Den er tidligere stemt igennem i parlamentets underhus, Nationalforsamlingen.

Den franske finansminister, Bruno Le Maire, sagde forud for afstemningen, at Frankrig og USA må løse deres stridigheder på anden måde end ved trusler.

- Som allierede kan og bør vi løse vores konflikter - ikke med trusler, men med andre midler, hed det i en udtalelse fra Le Maire i Senatet kort før den afsluttende afstemning.

- Frankrig er et suverænt land. Dets beslutninger om skatteanliggender er et suverænt anliggende, og det vil blive med at være det, tilføjede han.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, gav onsdag ordre til en særlig undersøgelse af den franske digitalskat. Det kan føre til, at USA indfører nye toldafgifter eller andre handelsrestriktioner.

Skatten på 3,0 procent bliver lagt på indtægter på digitale tjenester i Frankrig i firmaer, der har indtægter på over 25 millioner euro (omkring 202 millioner kroner) i Frankrig og på ovre 750 millioner euro (omkring 5,6 milliard kroner) på globalt plan.

Loven virker med tilbagevirkende kraft i år - det vil sige den er gældende fra indeværende års begyndelse.

Frankrig har fremturet med den digitale skat, efter at det stødte på modstand i andre EU-lande som Irland, Sverige og Danmark. Men Østrig, Storbritannien, Spanien og Italien har meddelt, at de har planer om at gå i Frankrigs fodsport på området.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce