Annonce
Udland

Merkel er slet ikke enig i Macrons syn på hjernedødt Nato

Pool/Reuters

Emmanuel Macron mener, at manglende koordinering mellem Europa og USA og Tyrkiets enegang skaber dyb krise.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mener, at Nato er inde i en fase, hvor alliancen er "hjernedød".

Det siger han i et interview til ugemagasinet The Economist.

Men det er den tyske forbundskansler, Angela Merkel, slet ikke enig i. Hun mener, at Macrons "drastiske ord" og "fejende angreb" er forkerte, skriver nyhedsbureauet dpa.

- Dette synspunkt svarer ikke til mit.

- Et sådan fejende angreb er ikke nødvendigt, mener hun.

- Nato forbliver en hjørnesten for vores sikkerhed, siger hun under et pressemøde. Ved Merkels side står generalsekretæren for Nato, Jens Stoltenberg. Han er i Berlin i anledning af 30-året for Berlinmurens fald.

Også han erklærer sig uenig med Macron.

I interviewet med The Economist beklager Macron sig over manglende koordinering mellem Europa og USA. Han henviser også til det vigtige Nato-land Tyrkiets aggressive handlinger i Syrien.

- Vi har ingen koordinering overhovedet med hensyn til strategibeslutninger mellem USA og dets europæiske allierede. Ingen overhovedet.

- Vi ser samtidig en ukoordineret aggressiv aktion udført af en anden Nato-allieret, Tyrkiet, i et område, hvor vore interesser er på spil, siger han.

Ifølge Macron vender USA ryggen til det europæiske projekt.

- Europa står på randen af en afgrund, og det er nødvendigt at begynde at tænke over kontinentet strategisk - som en geopolitisk magt, pointerer Macron videre.

- I modsat fald vil vi ikke længere have kontrol over vores skæbne, siger han.

Til Natos artikel 5, som er alliancens musketered om, at hvis et medlemsland angribes, skal det betragtes som et angreb på dem alle, siger Macron:

- Jeg ved ikke, hvad artikel 5 kommer til at betyde på lidt længere sigt.

Macron siger, at realiteterne omkring Nato bør vurderes på ny på baggrund af USA's ændrede kurs.

- Efter min mening har Europa kapacitet til at forsvare sig selv, pointerer den franske præsident og tilføjer, at det kræver en "acceleration af det europæiske forsvar".

I sin kritik af Tyrkiet siger Macron, at det ikke er i Natos interesse at skubbe tyrkerne ud af alliancen.

- Men måske må vi genoverveje, hvad Nato er, siger Macron.

Han beklager sig over, at EU siden midten af 1990'erne er blevet et forsimplet projekt.

- EU har glemt, at det er et fællesskab, fordi det i stadig højere grad har opfattet sig selv som et marked, som udelukkende har udvidelse som mål, siger han.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce