Annonce
Udland

Fransk kommissærkandidat forfulgt af toppost fra fortiden

John Thys/Ritzau Scanpix
Yderligere to EU-kommissærkandidater er godkendt torsdag, mens Ungarns kandidat skal svare på flere spørgsmål.

Fortiden som topchef i it-virksomheden Atos har forfulgt Thierry Breton i rollen som Frankrigs kandidat til et job som EU-kommissær for indre marked.

Men torsdag eftermiddag bestod franskmanden sin store eksamen efter en tre timer lang høring i to udvalg i EU-Parlamentet.

Nu venter så den formelle godkendelse, når EU-Parlamentet - måske om et par uger - stemmer om hele den næste EU-Kommission.

Men Breton måtte torsdag besvare en stribe nærgående spørgsmål om sin tid som it-chef.

- Jeg har ingen interesse i selskaber, som jeg tidligere har haft ansvaret for. Og jeg vil gøre alt i mit arbejde med total transparens, lyder det.

Svaret fra kommissærkandidaten blev mødt af klapsalver fra høringssalen.

Flere spørgere borede dog videre i Bretons mulige interessekonflikter i relation til hans kommende portefølje, der også omfatter det digitale område.

Flere medlemmer fra de socialistiske grupper ville vide, hvordan den kommende kommissær vil distancere sig fra sin fortid, og hvordan og til hvem han har afhændet sine aktier i selskabet Atos.

Breton viftede dokumentationen for sit aktiesalg foran salen. Han understregede, at aktierne var afhændet på aktiemarkedet og ikke til familie eller bekendte.

Redegørelsen for hans økonomiske interesser har medført forskellige reaktioner.

Den var dog tilstrækkelig for S&D-medlem Christel Schaldemose (S), som også stillede et par spørgsmål til franskmanden.

- Han er krystalklar i forhold til potentielle økonomiske interesser. Han er ikke 100 procent skarp på sit store område, men er heller ikke faldet igennem endnu, skrev hun på Twitter under høringen.

Schaldemose bekræftede umiddelbart efter høringen, at den socialdemokratiske gruppe var klar til at godkende Thierry Breton.

Den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyens forhåbninger om at begynde arbejdet 1. december står ikke nødvendigvis til forløsning med en eventuel godkendelse af Breton.

Storbritannien kommer nemlig ikke til at præsentere en kandidat til EU-Kommissionen.

Det bekræftede von der Leyens talsperson tidligere torsdag. Ifølge EU-traktaten skal EU-Kommissionen have repræsentanter fra alle medlemslande.

Rumæniens kandidat blev også godkendt torsdag. Ungarns kandidat, der også var til høring, blev imidlertid sendt hjem for at svare på flere spørgsmål. De svar skal være klar mandag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce