Annonce
Udland

Fransk politi har anholdt 68 aktivister ved G7-møde

Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Anti-globaliseringsaktivister og klimaaktivister har allieret sig med den franske bevægelse De Gule Veste.

De franske myndigheder har anholdt 68 personer, som deltog i ophedede protestaktioner nær G7-topmødet i Biarritz i det sydvestlige Frankrig.

De regionale myndigheder siger, at de tilbageholdte er sigtet for at have angrebet politiet med kasteskyts, for at tildække deres ansigter og for at bære genstand, der kan anvendes som våben.

Der ventes søndag nye protestaktioner ved Biarritz, hvor anti-globaliseringsaktivister og klimaaktivister har allieret sig med demonstranter i den franske bevægelse De Gule Veste, der protesterer mod præsident Emmanuel Macron, vært ved topmødet.

Over 9000 demonstranter er samlet tæt på Biarritz - langt de fleste i nabobyen Bayonne.

Politiet brugte lørdag vandkanoner og tåregas for at sprede en gruppe på omkring 400 demonstranter, der blokerede veje tæt ved Biarritz.

Det kortvarige sammenstød fandt sted nær en bro, som politiet har afspærret under topmødet.

Traditionen tro har der været flere demonstrationer mod G7-topmødet, hvor lederne af verdens syv største industrilande samles for at drøfte blandt andet handel, klima og andre emner.

Den første store demonstration gik over en bro, der forbinder Frankrig og Spanien. Her anslog politiet, at 9000 var mødt op, mens arrangørerne sagde 15.000. Demonstrationen foregik fredeligt.

Den spanske grænse ligger omkring 30 kilometer syd for Biarritz.

Omkring 13.200 politifolk og gendarmer er indsat for at sørge for sikkerheden ved Biarritz i det sydvestligste hjørne af Frankrig.

G7-topmødet varer hele weekenden og ventes at slutte mandag.

/ritzau/AP




Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce