Annonce
Udland

Franske fiskere vil blokere tunnel i brexit-fiskestrid

Næsten et år efter, at de sidste dele af brexitaftalen mellem Storbritannien og EU faldt på plads - og hvor aftaler om fiskeri også skulle være fastlagt - klager franske fiskere over, at de fortsat ikke har den adgang til britiske farvande, som de blev lovet. (Arkivfoto). Foto: Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Tunnelen under Den Engelske Kanal og skibstrafik vil blive blokeret af vrede franske fiskere fredag.

Franske fiskere har planer om at stoppe en stor del af godstrafikken til tre havne ved Den Engelske Kanal fredag.

De vil også bruge et stort antal køretøjer til at blokere al godstransport gennem tunnelen mellem Frankrig og England.

Det siger medlemmer af de franske fiskeres fagforbund.

Annonce

Tunnelen bruges til at sende varer med godstog mellem de to lande.

Blokaderne bliver beskrevet som en "advarsel".

Det er en protest mod, at franske fiskeres ret til at fiske i britisk farvand er blevet indskrænket, efter at Storbritannien forlod EU.

- Det er vores demonstration af professionelle fiskeres evne til at mobilisere som reaktion på Storbritanniens provokerende, hånlige og nedladende attitude mod dem, siger Gérard Romiti, der er formand for det franske fiskeriforbund.

I London vækker planerne om en blokade en vis irritation.

- Vi er skuffede over truslerne om protester, siger en talsmand for premierminister Boris Johnson.

- Det er op til Frankrig at sørge for, at der ikke finder ulovligheder sted, og at handlen ikke bliver påvirket.

Fiskeristriden mellem de to lande har stået på i flere måneder.

Frankrig – og de franske fiskere – siger, at de skal have mange flere tilladelser til at fiske i britisk farvand, og at briterne trækker sagen i langdrag.

Briterne har svaret, at de overholder de aftaler, der er indgået i forbindelse med brexit.

Franske fiskere har tidligere taget sagen i egen hånd. Blandt andet i april, hvor de blokerede for de lastbiler, der bringer fisk fra britisk farvand til fiskefabrikker i Frankrig.

Den franske regering har tidligere truet med at forbyde britiske skibe at læsse deres fangst af i franske havne.

Frankrig har også truet med at øge inspektionen af al britisk import.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Vejen

Rotterne kommer på uønsket visit i private boliger: Anmeldelser fra borgerne steget voldsomt

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Annonce