Annonce
Vejen

Fredag gik byens butikker bare i sort

I Vejen gav årets Black Friday kunderne god anledning til til at fylde indkøbsposerne godt op. Foto: Søren Dippel
Også i Vejen er det amerikanske fænomen, Black Friday, kommet for at blive. Det til trods for, at det giver færre kunder i butikkerne i den første halvdel af november.

Vejen: Hvis der er noget, som forretningsdrivende holder af, så er det, når der er kunder i butikken, og det var der til fulde fredag den 29. november. Det var årets Black Friday - dagen med klingende salgstal, der sagtens kan sætte ny rekord. I år falder Black Friday nemlig på en lønningsdag, og så ved vi, at købelysten kan være større end vanlig.

I Vejen gik butikkerne da også helt i sort, og nogle steder med rabatter på 50 procent eller mere.

Siden forretningsdrivende i Danmark for syv år siden besluttede sig for at gå deres amerikanske kolleger i bedene og holdt den første danske Black Friday, er den sorte fredag blevet en fast tradition.

Men for butikkerne er der også en bagside af medaljen.

- Vi oplever jo, at en stor del af handlen bare bliver skubbet til slutningen af november. Det er ikke så meget julehandlen, som bliver berørt, det er snarere handlen i november. Mange kunder venter jo med deres køb til Black Friday, så vi har det meget stille i november op til Black Friday. Men vi har jo ikke noget valg – Black Friday er kommet for at blive, siger indehaver af tøjbutikken, Mads & Stine, Anders Peter Ohrt.

Annonce

Black Friday

På ganske få år er Black Friday blevet en af de største handelsdage i Danmark.

En rundspørge som analyseinstituttet, YouGov har foretaget afslører, at mere end halvdelen af danskerne i år planlagt at benytte Black Friday til at shoppe stort ind. Det er en stigning på seks procent, sammenlignet med sidste år.

Også Pricerunner har undersøgt handlen på Black Friday og kan fortælle, at 40 procent af danskerne har et Black Friday-budget på op til 2000 kroner.

38 procent af kunderne men er, at en god rabat på en Black Friday skal være på mindst 50 procent.

Billige julegaver

Flere butikker har dog forstået at sprede handlen lidt, så kunderne ikke bare kan gøre gode køb med store rabatter på en Black Friday, men også i en Black Week eller en Black Weekend.

Blandt de mange mennesker, der benyttede den sorte fredag til at gå på jagt efter røverkøb og julegaver var Jens Thue, Vejen:

- Jeg har fået 25 procent på mit køb, og jeg synes, det er et godt køb. Det er en julegave og en blød en af slagsen til et af børnebørnene.

Også på Rådhuspladsen var det muligt at komme i gavehumør hos Inner Wheel, som havde slået en bod op med en tombola.

Også Erik og Grethe Henriksen fra Malt havde besluttet sig for at købe et par julegaver på en Black Friday.

- Vi har købt ind med 25 procent i rabat, og så bliver der råd til lidt større julegaver for eksempel til vores svigersøn. Vi køber gerne julegaverne i god tid som her på en Black Friday, siger Grethe Henriksen og røber, at på deres indkøbsliste er der også bøger, som skal købes til julegaver.

Erik og Grethe Hansen, Malt, benyttede Black Friday til at købe julegaver i god tid og med 25 procent i rabat. Foto: Søren Dippel
Det kan godt være, at omsætningen sætter rekord i Vejens butikker på en Black Friday. - Men Black Friday er også med til at skubbe november månedes handel, siger inderhaver af tøjbutikken, Mads & Stne, Anders Peter Ohrt. foto: Søren Dippel
Jens Thue, Vejen, fik købt sig en af de bløde julegaver til et af børnebørnene, og det med 25 procent i rabat. Foto: Søren Dippel
Black Friday: På Rådhuspladsen var Inner Wheel også i gavehumør. Her var der run på både lodder og gevinster i tombolaen. Foto: Søren Dippel
På ganske få år er Black Friday blevet en af de største handelsdage i Danmark - og i Vejen. Foto: Søren Dippel
Black Friday i Vejen med fyldte indkøbsposer. Foto: Søren Dippel
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidst vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce