Annonce
SønderjyskE Ishockey

Fredagssejr til SønderjyskE's formstærke ishockeyspillere

SønderjyskE vandt fredag aften med 5-4 i Herlev. Dermed har holdet vundet syv af de seneste otte kampe. Foto: Claus Thorsted
Der måtte dog fightes til absolut sidste sekund, da Herlev blev besejret med 5-4.

SØNDERJYSKE: Syv sejre i de seneste otte kampe.

Jo, formen er fin i øjeblikket, og selvtillid fik endnu et nøk opad, da Herlev fredag aften blev besejret med 5-4 i ordinær spilletid.

Det sender tre point i SønderjyskE's retning, hvilket betyder, at Vojens-holdet deler ligaens andenplads med Herning.

SønderjyskE, der i sidste weekend imponerede vildt og voldsomt med finalesejren i Continental Cup, fik en skæv start på fredagens udekamp i Herlev.

Hjemmeholdet kom nemlig foran 1-0 allerede efter 33 sekunders spil, men senere i første periode kom SønderjyskE stærkt tilbage med to scoringer på 62 sekunder.

Frederik Bjerrum, der spillede i førstekæden sammen med MacGregor Sharp, udlignede til 1-1, mens Daniel K. Hansen stod for føringsmålet til 2-1. Udeholdets føring holdt dog kun i fire minutter. Herlev sendte pucken ind bag Nikolaj Henriksen i SønderjyskE-målet, og så var der udlignet til 2-2.

Annonce

Lane og Sharp

Der var også god gang i den i midterperioden, hvor cheftræner Mario Simionis tropper kom på både 3-2 og 4-2 ved Phil Lane og MacGregor Sharp, inden det lykkedes for Herlev at få scoret en enkelt gang.

I tredje periode gjorde Martin Eskildsen det til 5-3, men endnu en gang lykkedes det for Herlev at få reduceret - og den scoring faldt endda i en sekvens, hvor SønderjyskE spillede i overtal.

Føringen på 5-4 holdt hele vejen hjem, men i kampens sidste par minutter var der virkelig pres på. Phil Lane røg i straffeboksen, og da Herlev så tog målmand Emil Jidskog ud og erstattede ham med en markspiller, strammede det for alvor til, men SønderjyskE holdt stand og tog de tre point.

Der blev spillet yderligere tre kampe fredag aften. Herning vandt 2-0 over Rødovre, Odense besejrede Frederikshavn med 3-2, mens Aalborg vandt en storsejr på 6-1 i Rungsted.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce