Annonce
Trekantområdet

Fredericia Esport får et nyt superligahold: Det er gået lynhamrende hurtigt

Fortress er kommet i den bedste liga i spillet CS. Fredericia Esports elitehold er i forvejen med i den bedste liga i spillet LOL. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Fredericia Esports elitehold Fortress får mandag aften debut i Powerligaen i spillet CS. - Det er en milepæl for klubben, siger formand Peter Beck.

Fredericia: - Det er en milepæl for os, siger Peter Beck.

Formanden for Fredericia Esport taler om den store kamp, der finder sted for klubben mandag aften klokken 19.

Her får klubbens elitehold Fortress debut i Power Ligaen i spillet Counterstrike. Modstanderen er AGF, og Fortress har overtaget en plads fra holdet ImmuNE. De to hold har slået kræfterne sammen om et nyt hold, som spiller under navnet Fortress.

- Vi har fået et hold, som er med i den stærkeste CS-liga i Danmark, siger Peter Beck og forklarer, at det kan sammenlignes med Fredericia HK's mænd i håndboldligaen.

Fredericia Esport er en ny forening, som først i september rykkede ind i klubbens egne lokaler på Bülows Kaserne. Med det nye CS-hold har klubben dermed allerede to hold på øverste niveau i Danmark, idet Fortress også har et elitehold i spillet League of Legends (LOL).

ImmuNE har haft udgangspunkt

Annonce

Holdet ImmuNE er udsprunget fra Halstedhus Efterskole på Lolland, men har altså slået kræfterne sammen med det fredericianske hold nu.

- Det er gået lynhamrende hurtigt. Vi har rammerne til at tilbyde træningslejre til dem, og vi er et af de få steder, der kan rumme det. Vi er superinteresserede i talentudvikling, og det er også det, de gør på Halstedhus, siger Peter Beck om baggrunden for samarbejdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];