Annonce
Kultur

Fredericia får en kæmpe koncertplads

Kasper Findahl og Carsten Bøttern glæder sig over udsigten over - og til - den kommende store event- og koncertplads bag Monjasa Park. Foto: Peter Friis Autzen
Omkring 50.000 kvadratmeter, gode adgangsforhold, nærhed til banegården, indlagt el, vand og kloak. Nu kan de helt store events godt begynde at tage Fredericia med i overvejelserne.

Fredericia: Lige nu ligner det ikke en færdig koncertplads. Og det er det heller ikke. Men det begynder at nærme sig.

Bag Monjasa Park og Fredericia Idrætscenter (FIC) har Madsbyrådet i ro og fred det seneste års tid arbejdet med at forberede en plads, der i fremtiden kan komme til at rumme store og små arrangementer. Også arrangementer, der er så store, at Fredericia hidtil har måttet melde pas. Arrangementer a la Grøn Koncert, eksempelvis.

Madsbyrådet, som blandt andre tæller repræsentanter fra FIC, Hotel Fredericia, foreningerne i området og kommunen, arbejder med at føre udviklingsplaner for det store Madsby-område fremad. Og da corona sidste år satte anlægsloftet ud af kraft, kunne et af de helt store projekter tage fat på første etape.

Annonce


Det her område kommer til at kunne alt. Gode adgangsforhold for biler og busser, tæt ved banegården, god plads, gode faciliteter. Det har et kæmpe potentiale. Både for store events og for små. Og for de lokale foreninger.

Kasper Findahl, direktør hos Fredericia Idrætscenter


Carsten Bøttern blev sat i spidsen for at udvikle det store markområde bag Monjasa Park. Siden er pladsen blevet forsynet med kloakering, el-forsyning og vand. Det har kostet i omegnen af halvanden million kroner.

- Næste etape bliver at etablere de rigtige adgangsveje samt at etablere dræn på pladsen. Når det rigtig regner, står her så meget vand, at det virkelig er et problem. Men det kan løses med dræn, siger Carsten Bøttern, der blandt andet har en fortid med at arrangere motorcykelmesser og også var hovedmand på det internationale Harley Davidson-træf i Fredericia i 2008, Super Rally.

- Når det hele er færdigt, kommer Fredericia til at have en plads, ingen andre kan matche, og som er fri for mange af de problemer, andre pladser døjer med. Det bliver rigtig godt, siger Carsten Bøttern.

Plads til alle - også de små

Lige nu ligger en del af den store plads hen med bar jord. Det stammer fra arbejdet med at anlægge en ny tilskuertribune på Monjasa Park.

Underlaget er langt fra egnet til festival eller events. Det var også derfor, at metal-festivalen Metal Magic i år er henlagt til Eksercerhuset i indre by. Men så snart jorden er planet ud, og græsset er vendt tilbage, begynder det at ligne en festivalplads.

Projektets fremtid og videre udvikling ligger i hænderne på byrådet og budgetforhandlingerne. Den halvanden million, der er brugt, udgør omtrent en tredjedel af de totale omkostninger.

Når pladsen engang står klar, bliver det FIC med direktør Kasper Findahl i spidsen, der skal stå for administration og udlejning.

- Der er et kæmpe potentiale her. Både for koncerter, events og idrætsbegivenheder. Og det uden at ødelægge området for dem, der bruger det i dag. For eksempel bueskytterne, som holder til her. De kan også være her fremover. Det er vigtigt at understrege, at de her planer ikke tager området væk fra nogen. Her bliver plads til både store og små, siger han.

Brøndene her viser, at der er blevet indlagt kloak på pladsen, der fremover kan komme til at rumme kæmpe koncerter, stævner og events - men også mindre arrangementer og helt almindelig dagligdags brug af områdets foreninger og borgere. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Professor svævede mellem liv og død under ti timer lang operation: To nye lunger bragte ham tilbage til livet, der for altid er forandret

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Poul har den livstruende kræft, som kun rammer mænd: Dødsangst er ikke noget vi mænd taler om

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Travl erhvervsmand fik stor sponsoraftale i hus: Hjertet banker for fodboldklub

Esbjerg For abonnenter

Niels stopper som lokalrådsformand med afskedssalut til kommune og vage politikere: Egenrådig forvaltning kan næsten styre kommunen uden politikerne

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Haderslev

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Annonce