Annonce
Trekantområdet

Fredericia set med argentinske øjne: Et år ældre

Foto: Lilén Nahir Altamira

Jeg ved ikke, om du ved det, men for nylig var det min fødselsdag. Selvom det er min anden fødselsdag i Danmark, har jeg ikke vænnet mig til en bestemt tradition ved fødselsdage - at åbne gaver foran alle.

Misforstå mig ikke. Jeg synes, at det er en skøn tradition. Jeg synes, at der er noget magisk over at se det næsten nervøse blik i øjnene på folk, når de ser efter, om fødselaren kan lide gaven eller ej; og jeg elsker den glæde, de får ud af det, når gaven er vel modtaget.

Annonce

Grunden til, at argentinere normalt ikke åbner gaver foran gæsterne, er, at vi er blevet lært, at vi skal bruge mere opmærksomhed på gæsterne ved vores fødselsdag og give dem det bedste af os. Tjekke om de har nok snacks, kage og drinks; have en god samtale med dem og få dem til at føle sig velkommen og elsket. Hvis vi bruger tid på at åbne gaver, bryder vi den relation.

Det er unikt, når nogen føler sig værdsat for den søde tanke og handling ved at gå rundt og lede efter en lille ting at ære en person med. Jeg kan godt se, at det at åbne gaver foran gæster har en meget speciel, fortryllende og skøn betydning.

Så det er indlysende, at mit problem ved ikke at føle mig komfortabel med denne danske tradition er, fordi jeg kommer fra Argentina, hvor det ikke er noget, man normalt gør.

I mit hjemland har vi en gave med, når vi tager til en fødselsdagsfest, vi giver gaven til værten, og så sætter han eller hun den til side indtil festens afslutning. Når ingen længere er der, åbner fødselaren gaverne. Det sker både til voksen- og børnefødselsdage.

Selvfølgelig er der undtagelser fra denne opførsel. For eksempel når en bestemt person kommer hen med en gave og siger, at du skal åbne den med det samme, fordi gæsterne virkelig gerne vil vide, om du kan lide den eller ej, og gerne vil se din reaktion. Og hvis du mødes med to til tre venner, som giver dig en lille ting, så er det normalt, at du åbner den foran dem og siger tak for den søde tanke.

Grunden til, at argentinere normalt ikke åbner gaver foran gæsterne, er, at vi er blevet lært, at vi skal bruge mere opmærksomhed på gæsterne ved vores fødselsdag og give dem det bedste af os. Tjekke om de har nok snacks, kage og drinks; have en god samtale med dem og få dem til at føle sig velkommen og elsket. Hvis vi bruger tid på at åbne gaver, bryder vi den relation.

Arkivfoto: Yilmaz Polat

Du spørger nok dig selv: hvordan ved folk så, om du kan lide deres gave og sætter pris på den? Eller måske, hvordan ved du så, hvem der gav dig gaven? Normalt har hver gave et kort med en lille tekst og navnet på den person, der gav dig den.

Så hvis du først læser kortet og åbner gaven derefter; men du skal rive gavepapiret i stykker, når du åbner gaven - det betyder held i fremtiden. Man viser folk, at man kan lide deres gave, ved at have den på sig, når man er sammen med dem, eller ved at sende dem en sød besked.

Personligt elsker jeg kulturelle forskelle. Det er så spændende at se, hvordan to lande kan være forskellige på så små ting. Det er endnu mere interessant at dykke ned i grundene til, hvorfor folk opfører sig på forskellig vis og skaber traditioner ud fra deres ideologi.

Jeg tror på, at der ikke er rigtige eller forkerte traditioner; fordi der for hver af dem er en kæmpe historisk og kulturel baggrund, der ligger bag deres skabelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce