Annonce
Sport

Fredericia smadrer Nykøbing og presser naboen i toppen

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vejle og Fredericia ligger side om side i toppen af den næstbedste række efter Fredericias sejr på Falster.

I 2014 stod cheftræner Jonas Dal bag en sensation i dansk fodbold, da han førte upåagtede Hobro op i Superligaen for første gang.

Og måske er han ved at gentage kunststykket med en anden klub, der aldrig har været en del af dansk fodbolds topstrid.

FC Fredericia mener det tilsyneladende alvorligt i den næstbedste række, hvor østjyderne søndag vandt for tredje gang på stribe.

På udebane i Nykøbing Falster vandt Fredericia stensikkert med 5-0 over Nykøbing FC i en kamp, hvor gæsterne allerede tidligt var på klar sejrskurs.

Midtbanespilleren Mathias Gertsen scorede to gange i de første 19 minutter og skød endnu flere huller i hjemmeholdets vakkelvorne selvtillid.

Nykøbing FC kom ind til kampen uden sejr i de seneste seks kampe, og holdet var ikke i nærheden af at bryde den nedslående stime.

Den sidste tvivl blev ryddet af vejen fire minutter inde i anden halvleg, hvor Steven Enna bragte Fredericia tre mål foran.

Dermed var afklapsningen af Nykøbing dog langtfra overstået. Senere i anden halvleg sørgede først Anders Holvad og siden Steven Enna for yderligere to scoringer til de flyvende østjyder.

Sejren var dog alligevel to mål for lille til, at Fredericia kunne skubbe Vejle væk fra førstepladsen.

De to naboklubber ligger side om side i toppen af tabellen med 27 point hver, men Vejles målscore er to mål bedre end Fredericias.

Vejlenserne vandt lørdag med 3-0 over Kolding.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];