Annonce
Erhverv

Fredericia Spildevand mindsker overskuddet: Pengene bliver brugt til investeringer

Fredericia Spildevand foretager i disse år en række teknologiske investeringer, som skal føre til en billigere drift og et bedre miljø. Foto: Fredericia Spildevand
En af de store investeringer sidste år var ombygning af procestanke, som betyder færre driftsudgifter og bedre rensning af spildevandet.
Annonce

Fredericia: Spildevandsanlægget i Fredericia er det næststørste i landet - kun overgået af København. De mange store virksomheder med tung industri leverer store mængder spildevand, som skal renses, og 2019 var det år, Fredericia Spildevand rensede mest spildevand siden selskabets dannelse i 2010.

Det oplyser direktør i Fredericia Spildevand Søren Hjortsø Kristensen. Virksomheden har netop afleveret regnskab, og det viser et overskud på knap 8,6 millioner kroner før skat i 2019 mod et overskud på knap 25,6 millioner kroner året før. Det er dog ikke et mål i sig selv for Fredericia Spildevand at tjene penge, og regnskabet viser da også, at årsagen til det mindre overskud er investeringer i teknologiske og miljømæssige forbedringer.

- Vi vil gerne være mere effektive og samtidig forbedre miljøet, så vi har investeret i flere teknologiske løsninger, fortæller Søren Hjortsø Kristensen og uddyber:

- Sidste år ombyggede vi vores procestanke, hvilket giver bedre rensning og tjener sig selv fint hjem. Vi har set, at vi har kunnet spare en del på driften i forhold til 2018. Vi har sparet seks millioner kroner fra 2018 til 2019. Heraf er nogle engangsforbedringer, mens andre er blivende besparelser, forklarer han.

Bestyrelsesformand Lars Ejby, som sidder i Fredericia Byråd for S, er også tilfreds med årets regnskab:

- Det gode regnskab er især er båret frem af medarbejdernes engagement og evne til at se nye løsninger på tværs. Løsninger, som har virket. Dette engagement og de nye løsninger giver værdi for byen, for borgerne og virksomhederne, og det gør samtidig Fredericia Spildevand mere robust i forhold til de indtægtsnedgange, der kan komme med coronakrisen. I øjeblikket forventer Fredericia Spildevand en indtægtsnedgang i 2020 på omkring 5 procent, oplyser bestyrelsesformanden i en skriftlig kommentar.

Vi skal modernisere vores kloakeringsnet til de nye klimaudfordringer. Efter sommerferien går vi i gang igen i Vesterbrogade. Vi forventer at investere 250 millioner kroner indenfor de næste 10 år.

Søren Hjortsø Kristensen, adm. direktør

Annonce

Besparelser på elforbruget

Fredericia Spildevand har en ambition om at være en lokal medspiller og vedtog i 2019 en strategi med de fire hovedtemaer; miljø og forsyningssikkerhed, økonomisk effektivitet, service og samarbejde og energi.

Ved at betragte spildevand som en ressource er visionen at gøre Fredericia Spildevand energi- og CO2-neutral i 2030. Her gælder det blandt andet om at sænke elforbruget, da spildevand kræver store mængder el under rensningen.

- Hvis man kan optimere det, kan man spare mange penge, lyder det fra Søren Hjortsø Kristensen.

Desuden handler det om at udnytte ny teknologi til at forbedre rensningen af spildevandet.

- Vi er stærkt i gang med den næste generation af forbedringer, hvor vi investerer 20 millioner kroner i ny teknologi til et helt nyt rensetrin, som vil forbedre det yderligere, forklarer direktøren.

Annonce

Udfordringer under jorden

Virksomhedens eksistensgrundlag er at håndtere spildevand og sørge for, det ikke skaber problemer i samfundet. Men kloak- og ledningsnettet i Fredericia er nedslidt, så de kommende år venter en række store investeringer.

- Vi skal modernisere vores kloakeringsnet til de nye klimaudfordringer. Efter sommerferien går vi i gang igen i Vesterbrogade. Vi forventer at investere 250 millioner kroner indenfor de næste 10 år, forklarer Søren Hjortsø Kristensen.

Det indebærer blandt andet et tæt samarbejde med Fredericia Kommune om at finde løsninger på udskiftningerne. Eksempelvis befinder kloakeringsrørerne i Vesterbrogade sig seks meter under jorden, så her venter en udfordring.

Procestankene på Fredericia Spildevand er bygget om i 2019, hvilket har ført til besparelser for seks millioner kroner samme år. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce