Annonce
Kultur

Fredericia Teater udvider det faste ensemble og sikrer ekstra skatteydere

I teatrets "små" forestillinger, som her "Tissebyen" fra 2019 er det som oftest teatrets egne skuespillere, der er på rollelisten. I Tissebyen havde den prisbelønnede Diluckshan Jeyratnam også en rolle og var på det tidspunkt den eneste freelanceansatte. Nu er også en del af ensemblet sammen med Rikke Hvidbjerg. Arkivfoto: Søren Malmose
Fredericia Teater har fastansat yderligere to musicalperformere - Diluckshan Jeyratnam og Rikke Hvidbjerg. Dermed er Fredericia Teater arbejdsgiver for et ensemble på 10 skuespillere. Både kunstnerisk og økonomisk er det bedre med fastansatte end altid at hyre freelance. Desuden giver det ekstra skatteydere, påpeger teaterchef.

Fredericia: Fredericia Teater har udvidet det faste ensemble med to performere på internationalt niveau. 10 skuespillere udgør fra årsskiftet det faste ensemble på Fredericia Teater. Ensemblet består nu af skuespillere, som teatret under alle omstændigheder ofte ville hyre ind freelance, konstaterer teaterchef Søren Møller.

- Der er mange gode grunde. Vi sikrer os to performere på internationalt niveau, som også bosætter sig i Fredericia. Der er tale om performere, som vi alligevel vil hyre det meste af tiden freelance og som derfor giver bedre mening, både kunstnerisk og økonomisk, at have fast på holdet, siger teaterchef Søren Møller.

De ekstra ansatte er lagt ind i teatrets budget for 2020, som bestyrelsen har godkendt.

De seneste stjerneskud på Fredericia-stammen er Diluckshan Jeyratnam og Rikke Hvidbjerg. Diluckshan Jeyratnam har fået en Reumert-talentpris og begejstret anmelderne i de store forestillinger, han har været en del af. Det gælder både i hovedpartiet som Moses i Prinsen af Egypten og hans præstation som sigøjnerkongen Clopin i Klokkeren fra Notre Dame og senest som Terk i Tarzan. Rikke Hvidbjerg kan i øjeblikket nydes på scenen sammen med øvrige fra det faste ensemble i Xmas Musical på teatret.

De to kommer til at indgå i ensemblet med de otte andre performere, som har fået fastansættelse gennem de seneste år. Lars Mølsted og Bjørg Gamst var sammen med Thomas Jensen og Mads Æbeløe Nielsen de første fire, der blev ansat. Siden er staben udvidet. Mads Æbeløe skriver og oversætter imidlertid mere, end han performer. Han medvirker dog aktuelt i ensemblets julemusical.

Annonce

Ti mand i ensemblet

Bjørg Gamst - Skuespiller & Associate producer.

Maria Skuladottir -Skuespiller.

Lars Mølsted - Skuespiller.

Thomas Jensen - Skuespiller.

Mads Æbeløe -Skuespiller.

Teit Samsø - Skuespiller.

Cecilie Thiim - Skuespiller.

Frederikke Maarup Viskum -Skuespiller.

Diluckshan Jeyratman - skuespiller.

Rikke Hvidbjerg - skuespiller.

Ansatte flytter til byen

Diluckshan Jeyratnam bor allerede i Fredericia, og Rikke Hvidbjerg er flyttet hertil med mand og barn. Dermed sikrer ansættelsen også skatteindtægter til kommunen.

- Jeg er så glad for min fastansættelse, for jeg elsker at arbejde på Fredericia Teater. Jeg holder virkelig meget af mine kollegaer både på og bag scenen, så det føles dejligt og helt rigtigt at være en fast del af holdet, siger Diluckshan Jeyratnam.

Rikke Hvidbjerg blev uddannet på Det Danske Musicalakademi i 2003. Hun glæder sig over sin ansættelse og over at være rykket til Fredericia med familien.

Søren Møller tror ikke, at mange tænker på, at teatret bidrager til flere skatteindtægter.

- Langt størstedelen af de faste ansatte på Fredericia Teater - ikke blot skuespillerne - vælger at bosætte sig i Fredericia og betaler dermed kommuneskat. Flertallet af freelancere er bosat i København og betaler derfor skat der, konstaterer Søren Møller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Annonce