Annonce
Billund

Frederik Hede vender hjem - professionel boksning i Grindsted

Den 30. marts skal Frederik Hede Jensen for første gang bokse som professionel hjemme i Grindsted. Det sker på samme stævne, som Grindsted Atletklub arrangerer 10 amatørkampe ved. Arkivfoto: Thomas Sjørup.
Grindsted Atletklub holder 30. marts boksestævne i Magion. Her vender Grindsted-drengen Frederik Hede Jensen tilbage til rødderne, når han bokser som professionel på sin gamle hjemmebane.

Grindsted: Der kommer både amatør- og professionel boksning på programmet, når Grindsted Atletklub den 30. marts holder hjemmestævne i Magion i Grindsted. Klubben er en amatørklub og sender ved stævnet syv af sine egne boksere i aktion. Desuden skal Frederik Hede Jensen, der fik sin bokseopdragelse i Grindsted, men som siden er blevet professionel, bokse stævnets eneste profkamp.

- Jeg vil gerne være aktiv og få nogle omgange i kroppen, så jeg er nødt til at bokse nogle kampe, fortæller Frederik Hede Jensen, der som professionel står noteret for tre sejre og et enkelt nederlag.

Det er første gang, han som professionel skal bokse i hjembyen, og det er noget, der bliver set frem til.

- Når det kommer til stykket er jeg stadig Grindsted-dreng, så jeg glæder mig til at komme hjem og være med til at lave et super stævne og gøre opmærksom på, at Grindsted også kan stå for store events, siger Frederik Hede Jensen.

Annonce

Erfarne boksere i ringen

I alt vil der ved stævnet være 10 amatørkampe samt den ene professionelle kamp. De syv Grindsted-boksere vil få følgeskab af andre meget rutinerede boksere - blandt andet sværvægteren Chris Andersen fra Odder. Han har bokset, siden han var 16 år, og han står noteret for et godt stykke over 100 kampe.

Det bliver desuden sidste mulighed for at se Nikki Møller Nielsen, der i 2017 blev Grindsteds første danske mester i mange år.

- Nikki Møller Nielsen bokser sidste kamp for os, inden han skifter til BK Wedala, siger Jørgen Hede Jensen, formand for Grindsted Atletklub.

Skal have lokal opbakning

Formanden ser i det hele taget frem til et stævne med en masse erfarne boksere.

- Det bliver en masse folk med en masse kamperfaring. Der kommer ikke så mange nye boksere med, siger han.

Resten af måneden venter en masse arbejde for de mange frivillige i bokseklubben,

- Vi skal ud og have fat i lokalsamfundet og have fundet nogle sponsorer. Ellers kan det ende med, at vi sætter penge til på stævnet, og det vil jeg helst ikke, siger Frederik Hede Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce