Annonce
Indland

Frederik og Marys fire børn skal bo 12 uger i Schweiz

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mary vil bo med sine fire børn i Schweiz, når de efter nytår skal på skoleophold.

Kronprinsparrets fire børn skal gå 12 uger på den internationale skole Lemania-Verbier i Schweiz i starten af 2020.

Det oplyser kongehuset, efter at det onsdag kom frem, at den royale børneflok skal på et kortere skoleophold i Schweiz næste år.

Kronprinsesse Mary vil primært være i Schweiz sammen med de fire børn - prins Christian på 13 år, prinsesse Isabella på 12 år og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine på 8 år.

Mary vil derfor have færre officielle opgaver. Kronprins Frederik vil være sammen med familien, "når der er muligheder for det i kronprinsens program".

Kronprinsesse Mary sagde onsdag til TV2, at hun ser opholdet som en gave for børnene.

- Vi ser det som en gave til vores børn, hvor de kan være sammen om det og en gave, de har med sig resten af livet, sagde kronprinsessen til TV2.

Når skoleopholdet i Schweiz er forbi, skal alle fire børn tilbage i deres nuværende klasser på Tranegårdskolen i Gentofte nær København.

Kronprins Frederik har selv gået i skole i udlandet som barn.

Fra 1982 til 1983 var han kostskoleelev på École des Roches i Frankrig. Her havde han selskab af sin lillebror, prins Joachim.

Prins Joachim og prinsesse Marie er i øjeblikket bosat i Paris, hvor prinsen er startet på en lederuddannelse i det franske militær.

I den forbindelse er parrets to børn, prins Henrik og prinsesse Athena, begyndt på en skole i Paris.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Varde

Inge er stolt af sit kvarter: Sekundær butiksgade er en upåagtet succes

Annonce