Annonce
Indland

Frederiksens far: Mette har altid haft ambitionen og viljen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flemming Frederiksen, der er Mette Frederiksens far, fortæller, at hun har været politisk siden barnsben.

På en solbeskinnet slotsplads foran Amalienborg så Flemming Frederiksen torsdag sin datter Mette træde frem som statsminister for første gang. Det var en stolt far, der så sin datter præsentere sin S-regering.

Han fortæller, at han ikke havde turde tro på, at Mette Frederiksen blev statsminister.

- Jeg har aldrig været i tvivl om, at hun havde ambitioner, vilje og er drevet af indignation.

- Men det at være statsminister, det er ikke noget, man kan beslutte sig for, man vil være. Man skal have evnerne, men du skal også have andre folks tillid. Og så skal det hele gå op i en højere enhed, siger Flemming Frederiksen.

Flemming Frederiksen har spillet en afgørende rolle i Mette Frederiksens politiske engagement. Han er selv socialdemokrat og meget aktiv i det faglige arbejde.

Han fortæller, at Mette Frederiksen allerede tidligt arvede familiens politiske engagement og sind.

- Mette var politisk allerede, da hun var seks-syv år. Der begyndte hun at have holdninger, hvor jeg ikke bare kunne sige, at jeg ikke havde tid. Hun stillede op, og jeg blev presset til at svare.

- Sådan har det altid været for os. Man skal kunne stå inde for sine synspunkter og man skal stå ved dem, siger Flemming Frederiksen.

Med det kommer også, at han ikke nødvendigvis er politisk enig med sin datter:

- Min far, Mette og jeg, vi er tre aktive socialdemokrater. Men der er da masser af ting, vi ikke er enige om. Det er jo ikke ensrettet at være socialdemokrat.

- Det er altid kommet til udtryk. Selv juleaften blev der diskuteret over risalamanden.

Helt fraregnet datterens position i den nye regering er Flemming Frederiksen torsdag også bare en glad socialdemokrat, efter Danmark har fået den første socialdemokratiske regering siden Anker Jørgensens i 1979.

- Jeg synes, det er fantastisk. Jeg mener, at Danmark har manglet det i mange år. Men det har ikke maget sig sådan.

- Det, vi kommer til at se, er en regering, de er stålsat på, hvad den vil. Og ministrene er knaldhamrende dygtige alle sammen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce