Annonce
Udland

Store lande enes om libysk løsning - men krigens parter fnyser

Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix
Fredsmøde for Libyen i Berlin enes om våbenembargo og våbenhvile. Men krigens parter vil ikke tale sammen.

Deltagerne på et internationalt fredsmøde for Libyen, der søndag er afholdt i Berlin, har forpligtet sig til at styrke en våbenembargo.

Samtidig skal de sikre, at den militære støtte udefra til krigens parter i Libyen ophører.

Det fremgår af en sluterklæring fra mødet.

- Vi er blevet enige om en bindende proces, lyder det fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Men det står klart, at på ét punkt har fredsmødet fejlet: Det er ikke lykkes at få de to hovedmodstandere til at tale sammen.

Det er Khalifa Haftar, der er kommandant for en østlig oprørshær, og den FN-anerkendte premierminister i hovedstaden Tripoli, Fayez al-Serraj. Haftars styrker har i syv måneder belejret Tripoli i den vestlige del af landet.

Den libyske tv-station Alahrar oplyste, at Serraj og hans delegation søndag nægtede at mødes med Haftar i Berlin.

- Det er indlysende, at vi endnu ikke har haft held til at igangsætte en seriøs og stabil dialog mellem dem, konstaterer Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Fredsmødet i Berlin har haft deltagelse af blandt andet FN, europæiske ledere, den russiske og tyrkiske præsident - Vladimir Putin og Recep Tayyip Erdogan - USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og aktørerne i den libyske konflikt. I alt har 16 lande deltaget.

Parterne mener i sluterklæringen, at man internationalt skal anstrenge sig for at styrke overvågningen af en våbenembargo. Samtidig skal parterne respektere den våbenhvile, som blev brudt tidligere på ugen.

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, siger, at hans land vil spille en ledende rolle for at fastholde resultaterne fra Berlin.

- Vi vil så fra nu af stole på, at de vil holde sig til våbenhvilen, siger han om Haftar og Serraj.

- Vi har taget nogle vigtige skridt fremad, mener Conte.

Haftar har sin base i Benghazi i det østlige Libyen. Han støttes af russiske lejesoldater, mens Tyrkiet har sendt soldater til støtte for regeringen i Tripoli.

Op til mødet i Berlin afbrød Haftar over halvdelen af Libyens betydelige olieeksport ved at blokere udskibningshavne.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce