Annonce
Tarm

Frem med klaphatten: Danmarks største cykelløb tager turen ned langs kysten

Der venter publikum en stor oplevelse i Vestjylland, når rytterne i cykelløbet PostNord Danmark Rundt tirsdag 11. august næste år ruller gennem byer som Ringkøbing, Søndervig og Hvide Sande. Arkivfoto:Henning Bagger/Scanpix
Der er udsigt til vestjysk folkefest, når deltagerne i cykelløbet PostNord Danmark Rundt 11. august næste år ruller ud på første etape. På ruten fra Struer til Esbjerg lægger feltet vejen forbi byer som Staby, Vedersø, Stadil, Hee, Ringkøbing, Søndervig og Hvide Sande.

Ringkøbing: Det er endnu for tidligt at spå om, men der kan meget vel drysse lidt Tour de France-støv ud over vestkysten i august næste år. Det ligger således fast, at første etape af Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt, 11. august 2020 kommer til at sætte sit præg på Ringkøbing og omegn.

Torsdag blev det offentliggjort, at løbet bliver skudt i gang i Struer, hvorfra rytterne vender snuden mod Bur, Vemb og Ulfborg. Om den videre rute ned gennem det vestjyske lyder arrangørernes beskrivelse sådan her:

- Efter Staby bliver vejene betydeligt mindre gennem åbent landskab og byerne Vedersø, Stadil og Hee. Ringkøbing passeres, inden vestkysten rammes i Søndervig, hvorfra der de næste mange kilometer er helt åbent for sidevind ned gennem Hvide Sande og Nymindegab.

Målstregen på første etape bliver kridtet op i Esbjerg, og dagen efter venter der feltet en etape fra Ribe til Sønderborg.

Annonce

Etapestart i Tyskland

For første gang i løbets 30 år lange historie kommer 2020 til at byde på en etape, der starter uden for Danmark. Det sker, når tredje etape - kongeetapen på 210 kilometer til Vejle - skydes i gang i Flensborg.

Årsagen er, at man fra løbets side ønsker at markere 100-året for genforeningen i 1920, hvor Nordslesvig igen blev en del af Danmark:

- Vi har længe tænkt, at vi gerne vil gøre noget anderledes næste år, og så ville det være rigtig sjovt at lave noget med Flensborg. Det er fantastisk, at vi har fået lov til at starte dér, siger løbsdirektør Jesper Worre.

2020-udgaven af PostNord Danmark Rundt bliver i alt på 876 kilometer, og lørdag 15. august bliver den samlede vinder hyldet på Frederiksberg.

Den danske cykelsports-begivenhed lægger sig direkte i baghjulet på Tour de France og landevejsløbet ved OL i Tokyo. Hos Danmarks Cykle Union er der derfor et håb om, at de stærkeste ryttere og mandskaber vil køre PostNord-etaperne som en del af forberedelserne til efterårets store løb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce