Annonce
Udland

Fremadstormende Warren blev angrebet fra alle sider i debat

Shannon Stapleton/Reuters
Senator Elizabeth Warren måtte forsvare en lang række politiske forslag under demokratisk valgdebat.

Det var alle mod senator Elizabeth Warren, da Demokraterne natten til onsdag dansk tid afholdt endnu en valgdebat.

Den 70-årige senator fra delstaten Massachusetts, der i flere vægtede gennemsnit af meningsmålingerne er i front i kapløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2020, måtte parere angreb fra stort set alle sider på scenen.

Debatten blev afholdt i byen Westerville i delstaten Ohio og blev livetransmitteret på tv-kanalen CNN.

På alt lige fra sundhedspolitik og skattepolitik til retsvæsenet blev den venstreorienterede politikers reformforslag kritiseret som værende "urealistiske" og "umulige at gennemføre".

Det var blandt andet Pete Buttigieg, der er borgmester i South Bend i delstaten Indiana, der førte an.

Han anklagede Warren for sin plan om et skandinavisk-inspireret sundhedssystem, der "vil føre til skattestigninger for middelklassen".

Warren skød dog hurtigt tilbage.

- Min plan vil samlet set sænke udgifterne for hårdtarbejdende amerikanere. Vi kan ikke længere opretholde et system, hvor forsikringsselskabernes grådighed tvinger folk ud i økonomisk fallit, sagde hun.

Senator Amy Klobuchar fra delstaten Minnesota angreb Warren for at love vælgerne guld og grønne skove.

- Forskellen mellem en plan og et luftkastel er, at du rent faktisk kan gennemføre en plan, sagde den 59-årige senator.

I valgkampen har Elizabeth Warren brugt sloganet "Jeg har en plan, der kan løse det" med henvisning til de mange politiske forslag, hun har fremlagt hidtil.

De mange angreb gjorde dog, at Warren fik megen tid til at svare tilbage. Ifølge avisen New York Times var Elizabeth Warren den kandidat i debatten, der fik klart mest taletid.

Tidligere vicepræsident Joe Biden, der længe har været anset som altoverskyggende spidskandidat, måtte under debatten svare på spørgsmål om sin søn, Hunter, og om den verserende Ukraine-sag.

Sagen begyndte, da det kom frem, at Trump i et opkald havde forsøgt at presse Ukraines præsident til at finde snavs på Biden-familien.

- Min søn gjorde ikke noget forkert. Jeg har ikke gjort noget forkert, lød det fra Joe Biden under debatten.

Hunter Biden fik et højt betalt job i et ukrainsk energikonsortium, i samme periode som Joe Biden som vicepræsident var ansvarlig for energipolitiske forhandlinger med Ukraine.

Samtlige kandidater på scenen udtrykte støtte til den rigsretsproces, der er blevet påbegyndt i Repræsentanternes Hus mod præsident Trump på baggrund af Ukraine-sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce