Annonce
forside

Fremmødte sendte varme tanker til børnene og deres mor

Flere venner og bekendte til børn og familie mødtes lørdag formiddag for at sende varme tanker. Foto: Timo Battefeld
På Mellemløkke var flere naboer, venner, bekendte og gamle klassekammerater samlet for at sende varme tanker til børnene efter tirsdagens tragiske drab.
Annonce

Sønderborg: Efter tirsdagens tragiske drab på en mor til fire, har naboer til familiens lejlighed taget initiativ til at samles.

Udover at mindes den afdøde mor, skal børnene også vide, at de ikke er alene i en den hårde tid.

Derfor samledes naboer og alle de mennesker, der ønskede at deltage klokken 11 lørdag formiddag på den store parkeringsplads ved Mellemløkke.

- Det er vel det mindste, vi kan gøre, siger en af de fremmødte med blomster i hånden.

Den fremmødte gruppe gik i samlet flok fra parkeringspladsen op til lejligheden, hvor familien før boede.

Ved trappen til lejligheden holdt en af naboerne en kort tale, og takkede de fremmødte for at være der. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Blomster og kort

På skift gik de fremmødte op foran hoveddøren til lejligheden.

Med blomster og kort til de fire efterladte børn mindedes de moren og sendte varme tanker og hilsner til børnene.

- Vi tænker uafbrudt på dem, siger en af de fremmødte:

- Det er slet ikke til at forstå, hvor meget smerte de må være i.

En af initiativtagerne, Tanja Thielsen, sagde kort et par ord om moren og børnene, og takkede de fremmødte for at være der.

Det var en tydeligt berørt forsamling, der mødtes lørdag formiddag.

Og en stor del af snakken omhandlede de fire børns ve og vel.

Annonce

Børnene får hjælp

De fire børn blev der straks tirsdag aften taget hånd om af Sønderborg Kommune.

Rikke Blindbæk, der er stabs- og myndighedschef i Sønderborg Kommune har til udtalt, at børnene er et trygt og godt sted.

De mange blomster og lys vil til at starte med blive liggende foran lejligheden.

De mange kort og hilsener til børnene har nogle af naboerne samlet ind.

Naboerne vil sørge for at børnene modtager de mange varme tanker, så de ved, at de ikke er alene.

Forsamlingen skiftedes til at gå op ad trappen og lægge blomster og hilsner. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Snak om familien

Efter blomsterne var lagt på plads, og kortene samlet ind, blev mange fra forsamlingen lidt længere.

Der blev snakket om familien, børnene og moren.

De fleste var bekymrede for børnenes situation.

Men en af naboerne kunne forsikre om, at trods de forfærdelige omstændigheder, så er de et godt og trygt sted.

Hele forsamlingen mødtes lørdag formiddag og tilbragte en times tid sammen. Foto: Timo Battefeld
Den store forsamling brugte meget af tiden på at tale om børnenes ve og vel. Foto: Timo Battefeld
Udover blomster var der mange hilsener og kort til de fire børn. Nogle af naboerne samlede kortene ind, og de sørger for, at børnene modtager de varme tanker. Foto: Timo Battefeld
Initiavet er taget af naboer til familien. Foto: Timo Battefeld
Det var en stærkt berørt gruppe, der lørdag formiddag mødtes for at sende varme tanker afsted. For mange virker hele situationen fuldstændig uvirkelig. Foto: Timo Battefeld
De mange fremmødte gik på skift op ad trappen for at lægge blomster foran døren. Foto: Timo Battefeld
Foreløbig vil blomsterne blive liggende foran døren. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Danmark

Nogle er mere lige end andre

Annonce