Annonce
Tarm

Fremmed mand ville ikke forlade 80-årig kvindes hjem

Den fremmede mand brugte kvindens telefon og stjal 700 kroner fra hende. Foto: Michael Bager
Annonce

TARM: En 80-årig kvinde fra Tarm stod i en ganske ubehagelig situation i fredags, da der pludselig stod en fremmed mand i hendes hjem på Torvegade. Manden dukkede op, da kvinden ved 11-tiden var ved at stille varer på plads i sit køkken efter en indkøbstur.

Kvinden sagde til manden, der var udlænding og ikke talte dansk, at han skulle gå, men det gjorde han ikke. I stedet tog han en 20’er frem og ville give hende den. Kvinden troede, at han ville have den vekslet, men i stedet begyndte manden at trisse rundt i huset.

- Pludselig stod manden med hendes telefon og talte med nogen, hvorefter han gik fra hendes hjem. Senere opdagede kvinden, at der manglede 700 kroner fra en pung på køkkenbordet, fortæller Bjarne Højgaard fra lokalpolitiet i Ringkøbing, der fik anmeldelsen om den ubudne gæst fra kvindens søn.

Manden er blevet beskrevet som mørkebrun i huden og omkring 40 år. Han var 160-170 centimeter høj og bar hue samt mundbind.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på tlf. 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce