Annonce
Danmark

Fremover dækker staten ikke udbyttesvindleres klageudgifter

Mistænkte for milliardsvindel med udbytteskat har kunnet få refunderet deres udgifter til advokater i Danmark.

Et politisk flertal stopper muligheden for, at formodede svindlere kan få refunderet deres udgifter til advokater i sager om tilbagebetaling af udbytteskat.

Hidtil har en tilskudsordning betydet, at advokatregningerne til de mistænktes sager mod staten helt eller delvist er blevet betalt af staten selv.

Fra 2012 til 2015 lænsede formodede svindlere den danske statskasse for 12,7 milliarder kroner.

Dermed har de mistænkte fået dækket deres udgifter til advokater og rådgivere. Men det stoppes nu, og det glæder skatteminister Morten Bødskov (S).

- Det er hverken holdbart eller rimeligt, at aktørerne i de her sager skal kunne få dækket deres udgifter til advokater og andre rådgivere, siger Morten Bødskov i en pressemeddelelse.

Hvis en formodet svindler vandt klagesagerne i Danmark, fik klageren alle sine udgifter dækket.

Hvis klagesagerne i udbyttesagen derimod blev afvist, betalte staten halvdelen af regningen. Men fra 1. januar er det slut.

Det vil ifølge et skøn fra Skatteministeriet betyde en besparelse på 140 millioner kroner, som ikke skal gå til at rådgive formodede svindlere.

- Alle danskere ved, at fælleskassen er blevet drænet som følge af udbytteskandalen. Derfor skal de selvfølgelig heller ikke kunne få godtgjort deres udgifter til at føre klagesager, siger Morten Bødskov.

Loven betyder ikke, at de pågældende virksomheder bliver afskåret fra at klage over deres afgørelser. Sagerne kan fortsat havne hos klagemyndigheder eller danske domstole.

At der var mulighed for at få refunderet udgifter til klager over udbytteafgørelser skyldes retssikkerhedspakken. Den blev indført af den tidligere regering. Socialdemokratiet stemte også for.

Den gav selskaber mulighed for at bruge tilskudsordningen, når de ville klage over en afgørelse i skatteforvaltningen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce