Annonce
forside

Fremryk beslutningen

Læserbrev: Folketingskandidaterne Karina Lorentzen (SF) og Niels Flemming Hansen (K) vil have fremrykket den politiske stillingtagen til før et valg.

I oktober meldte Energinet ud, at kun 26 meter af den i alt 170 kilometer lange elmotorvej gennem seks kommuner langs med vestkysten kan graves ned. Udenlandske eksperter er lige nu i gang med en ekstra vurdering af sagen, hvorefter Folketinget skal tage stilling til deres råd. Først til foråret ved de berørte borgere, om de skal have en af de 250 35 meter høje master i deres baghave.

På borgermødet i Ribe varslede Energinet, at beslutningen kunne ligge klar i foråret. Det vil meget stor sandsynlighed og temmelig belejligt for politikerne sende beslutningen om på den anden side af et folketingsvalg. Det er ikke i orden, folk har krav på besked inden.

Vi befinder os i et område, hvor husene er svært omsættelige, og denne situation gavner ikke. Derfor skal kablerne graves ned. Vi mener, at folketingspolitikerne skubber denne sag foran sig i håb om at lukke den snak ned i valgkampen. Det er ikke fair.

Vi er uforstående overfor, at man har valgt en ekstern høring, fordi det er i Danmark, vi har de største erfaringer med nedgravninger af store elkabler. Vi mener ikke, den eksterne vurdering handler om andet end at trække tiden, så man ikke behøver diskutere beslutningen under et folketingsvalg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce