Annonce
Sønderborg

Fremtiden er uvis for nedbrændt bygning: - Den er meget ødelagt

Hvad der skal ske med den nedbrændte bygning er endnu uvist, da sagen ligger ved Sønderborg Kommune, fortæller Steen Thordsen. Arkivfoto: Timo Battefeld
Det er uvist, hvad der skal ske med den nedbrændte bygning på hjørnet af Perlegade og Jernbanegade. Sønderborg Kommune afventer de brandtekniske undersøgelser, inden der bliver taget stilling til, om bygningen skal rives ned.
Annonce

Sønderborg: Der er endnu ikke nogen afklaring på, hvad der skal ske med den nedbrændte bygning på Perlegade 21.

- Sønderborg Kommune afventer de brandtekniske undersøgelser, og når de har dem, så kan de tage stilling til, hvad der skal ske med bygningen, men den er meget ødelagt, siger Steen Thordsen.

Han fortæller, at der er meget af bygningen, som er ødelagt enten af flammerne eller af den vand, som Sønderborg Brand og Redning brugte til at slukke ilden med.

- Forsikringsselskabet har ikke vurderet, hvor mange procent af bygningen der var ødelagt, da de kunne se, at det var langt over 50 procent af bygningen, siger Steen Thordsen.

Fremtiden for bygningen foregår i tæt samarbejde med Sønderborg Kommune, og Steen Thordsen fortæller, at det er et klart mål, at en kommende bygning passer ind i bybilledet.

- Vi har haft et utroligt godt samarbejde med kommunen og vores forsikringsselskab. Sønderborg Kommune har selvfølgelig nogle ønsker til, hvordan det skal se ud i fremtiden, og det vil vi prøve at efterkomme, siger Steen Thordsen.

Det er et stort tab for byen, men det er også et stort tab for os, fordi bygningen har været ejet af vores familie i fire generationer, så bygningen har stor affektionsværdi for os.

Steen Thordsen

Annonce

Affektionsværdi

Der er intet i de foreløbige undersøgelser, som tyder på, at branden skulle have været selvforskyldt.

- Der er forskellige forestillinger om, hvordan bygningen skal se ud i fremtiden, og det er selvfølgelig noget, som vi arbejder efter, siger Steen Thordsen.

Han håber, at man kan blive færdige hurtigst muligt, men det er ikke muligt at sætte dato på, hvornår man er færdige med at rive ned og bygge op. Den udbrændte bygning kan spores tilbage til 1500-tallet, og bygningen har blandt andet tidligere huset Schmidts Delikatesse, ligesom at Carsten Legetøj også har haft adresse i bygningen.

- Det er et stort tab for byen, men det er også et stort tab for os, fordi bygningen har været ejet af vores familie i fire generationer, så bygningen har stor affektionsværdi for os, siger Steen Thordsen.

Bygningen på Perlegade 21, som blandt andet husede burgerforretningen Lazy Dog og tøjforretningen LY Copenhagen brændte 3. februar, da der gik ild i en frituregryde ved Lazy Dog, hvorefter branden eskalerede, da der gik ild i nogle såkaldte røggasser.

Sagen kort

Mandag den 3. februar først på eftermiddagen begyndte en større brand i centrum af Sønderborg. Bygningen der var gået ild i husede blandt andet LY Copenhagen og burgerbaren Lazy Dog. Branden begyndte i Lazy Dog, hvor der var gået ild i en frituregryde. Efter branden blev der fremsat anklager om, at Sønderborg Brand og Redning skulle have gjort branden værre. Anklager der blev afvist af både beredskabschef Holger Rostgaard Andersen og de foreløbige undersøgelser. Hvad fremtiden for den udbrændte bygning endnu er er uvist.
Branden begyndte i en frituregryde ved Lazy Dog, hvorefter at flammerne antændte nogle røggasser. Arkivfoto: Oliver Saundry
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Debat: Luk turistkontoret i Ribe

Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce