Annonce
forside

Fremtiden er uafklaret for tøjfirma

Claus Zink (tv.) og René Toft Kristiansen har i godt ti år ejet B&C Textiler. Arkivfoto: Joan Isabella Andersen

B&C Textiler forventer i løbet af en måneds tid at kunne melde ud, hvad der skal ske, når den ikke længere kan bo på Elholm.

Sønderborg: Fremtiden for et af Sønderborgs store tekstilfirmaer B&C Textiler er uvis, fordi den ved udgangen af året skal have forladt deres mangeårige adresse på Elholm 25.

- Jeg ved det endnu ikke, hvad der skal ske. Alt er i spil. Vi arbejder i øjeblikket på at finde en god løsning, siger direktør René Toft Kristiansen, der ikke vil uddybe nærmere, hvad en god løsning kunne være.

Sammen med Claus Zink har han i godt ti år ejet B&C Textiler. Det er Bjarne Rasmussen, virksomhedens ejer frem til 2006, der har ejet bygningen og nu solgt den til FineNordic A/S fra Lemvig.

- Jeg forventer i løbet af en måneds tid at kunne melde noget nyt ud, siger René Toft Kristiansen.

Han fortæller, at fraflytningen sker i fælles forståelse med Bjarne Rasmussen, og at førstesalen på den 4.500 store bygning har stået tom siden efteråret 2015, da firmaet Comma A/S afviklede sin herretøjsafdeling.

Annonce

B&C Textiler

Eksporter cirka 75 procent. De største markeder er England efterfulgt af Tyskland. Tøjet bliver primært produceret i Kina og Indien samt lidt Tyrkiet. Har mærkerne Intown, miss Baron, AIDA samt Soft B'. Indenfor alle mærker leverer B&C Textiler totalkollektioner, der omfatter jeans, toppe, strik, nederdele, bukser, kjoler, jakker m.m. Kernemålgruppen er kvinder i alderen plus 30. Forventningen til 2016/17 var en stigende omsætning samt et resultat på linje med regnskabsåret før.

Tilbage i fremgang

B&C Textiler er grundlagt i 1979. Den klarede sig godt igennem årene lige efter finanskrisen og fik i 2010/11 sit største overskud i 20 år. Årene efter var dog knap så gode og i 2014/15 var lukningen af tøjmærket yppig medvirkende til et utilfredsstillende årsresultat.

En reducering fra 29 til 22 ansatte fik personaleomkostningerne til at falde med næsten fire millioner kroner fra 2014/15 til 2015/16, der alt i alt endte med overskud på en million kroner. Regnskabet, der er det seneste offentliggjorte, viste desuden, at egenkapitalen var vokset til næsten 15 millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce