Annonce
Esbjerg

Fri for stress og jag: Fanø ramt af befolkningsboom

Befolkningstallet på Fanø stiger, og der har så vidt vides aldrig været flere indbyggere end nu på øen. Foto: Arkiv
På Fanø er hussalget steget med 111 procent fra 2013 til 2018, befolkningstallet er stigende og nu er de kun fem tilflyttere fra at blive 3500 øboer.

Fanø: Endnu engang bliver det til en succeshistorie fra Fanø, om øen, der ikke bøvler med at holde på deres indbyggere. På bare fem år er antallet af hushandler nemlig steget med 111 procent, og snart bor der ikke færre end 3500 mennesker på øen i Vadehavet. Bare inden for det seneste år er antallet af fastboende steget med 62 personer. Og det er rekord, fortæller Jacob Kristian Bay, konsulent ved Fanø Kommune.

- Når vi kigger på tallene, kan vi se, at det særligt har rykket i det seneste kvartal, og der har, så vidt vides, aldrig været så mange indbyggere på øen som nu, siger han.

Siden 2013 er Fanø blevet 231 mennesker rigere. Af de 231 nye fannikker er 92 af dem børn og unge fra 0-24 år, de resterende er fra 25 år og op.

- Vi ser ud til at tiltrække en del børnefamilier. Det er dog også populært for de ældre at flytte til Fanø, fortæller Jacob Kristian Bay.

Annonce

Befolkningstal på Fanø

Tilflyttere i tal fra 2013-2018
2013: 161
2014: 166
2015: 193
2016: 194
2017: 214
2018: 214

Befolkningstal fra 2013-2018
2013: 3264
2014: 3263
2015: 3290
2016: 3345
2017: 3401
2018: 3404

Venteliste til huse

Den stigende menneskemængde er ejendomsmægler og tidligere borgmester Erik Nørreby begejstret for, og han er ikke bange for at kalde det en klar tendens.

- Vi har familier på venteliste til husene i den gamle bydel både i Nordby og Sønderho, og det har været stigende, så vi kan roligt kalde det en tendens.

- Det tager i gennemsnittet blot en uge at få solgt en af disse boliger og det er oftest til folk, der flytter til øen, fortæller Erik Nørreby.

Ifølge Boligsiden blev der i 2013 solgt 36 boliger på Fanø mod 76 i 2018. Og denne stigning kan der være flere årsager til, mener han.

- Vi ser en pæn søgning mod Fanø fra især børnefamilier og dem, som er tæt på at forlade arbejdsmarkedet eller allerede har gjort det, fortæller han og fortsætter.

- Fanø Kommune har været rigtig gode til at sprede positive historier fra øen, de har gjort meget på børne- og unge-området som at sætte prisen på vuggestuepladser ned og renovere daginstitutioner, og så går det jo også godt i Esbjerg, og når det regner på præsten, drypper det på degnen, siger han med et smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce