Annonce
Tønder

Politiet tilkaldt til romantisk frieri: Vidner troede kvinde blev holdt fanget

Blomstermarken i Abild skulle have dannet ramme om et romantisk frieri, men blev lidt mere dramatisk da politiet blev tilkaldt, fordi et vidne frygtede, at kvinden var i fare. Arkivfoto: Martin Franciere
Hvad der skulle have været et romantisk frieri endte noget mere dramatisk for en giftelysten ungersvend, da politiet troppede talstærkt op til en formodet kidnapning.

ABILD: Det, der skulle have været en blomstret og farverig scene for et frieri, blev lidt anderledes end tænkt sent søndag eftermiddag.

Politiet reagerede nemlig prompte og talstærkt, da forbipasserende på Ribelandevej ved Abild, ringede til politiet og fortalte, at en kvinde med bind for øjnene sad i en bil ved Blomstermarken, mens en mand gik rundt udenfor bilen med noget, som vidnet opfattede som værende en pistol, skriver JydskeVestkysten.

Virkeligheden viste sig imidlertid at være noget mere harmløs - og romantisk - end henvendelsen, forklarer politikommissær Thomas Berg:

- Vi fik klokken 17.40 et opkald om, at man havde set kvinden sidde derude i en BMW, mens hun havde bind for øjnene, og en mand gik rundt udenfor med noget i hånden. Det tolkede vidnet som værende en pistol, men da vi kom derud var der ingen pistol - det var derimod et frieri, forklarer han til JydskeVestkysten.

Annonce

Godt med opmærksomhed

Syd- og Sønderjyllands Politi var hurtigt på stedet med to patruljer i form af en indsatsleder og en reaktionspatrulje. Begge kørte til den falske alarm, men som Thomas Berg også tilføjer, så sætter ordensmagten pris på, at borgerne er opmærksomme og slår til, når de ser noget så usædvanligt.

- Folk har jo kørt forbi stedet søndag aften og nok bemærket, at vi stillede talstærkt derude, men det var heldigvis helt harmløst. De havde endda filmet det hele, så vi fik hurtigt afklaret det hele. Men hvis folk har set en masse politi i Abild søndag aften - og naturligt undret sig over det - så er her forklaringen, siger han.

Om det hele endte med et ja - det melder historien desværre ikke noget om. I givet fald bliver det dog noget af en historie til bryllupstalen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce