Annonce
Esbjerg

Frihedsforsøg for folkeskoler: Cosmosskolen vil have flere møder mellem mennesker

Skolelederen for Bakkeskolen, Boldesager Skole og Spangsbjergskolen Cosmos har ansøgt om at deltage i et frihedsforsøg, som den nuværende regering har sat i gang. I forsøget vil skolen få lov til at blive fritaget for flere statslige og kommunale retningslinjer, politikker og lovgivning. Arkivfoto
Cosmosskolen har søgt om at deltage i et frihedsforsøg for folkeskoler, som vil give skolen mere frie rammer. Ansøgningen er godkendt i Børn & Familieudvalget, og derfor venter skolelederen på Undervisningsministeriets udmelding om, hvorvidt Cosmosskolen bliver en af de 75 udvalgte skoler, der kan deltage i forsøget.

Esbjerg: Cosmosskolen i Esbjerg vil forbedre vilkårene i skolen, og man vil i større grad have fysiske møder frem for skriftlig information mellem elever, lærer og forældre, lyder det fra skolelederen Morten Mærsk Schmidt.

Derfor har Cosmosskolen ansøgt om at blive en del af et frihedsforsøg til folkeskoler, som den nu tidligere regering står bag. Forsøget vil give 75 skoler på landsplan lov til at blive fritaget for udvalgte statslige og kommunale retningslinjer, politikker og lovgivning, og den mulighed vil Cosmosskolen gerne have.

- Vi vil gerne gøre vores hverdag en lille smule anderledes. Vi har allerede nu mange løse planer men ikke så meget konkret endnu. Hvis vi bliver en del af forsøget, er det vigtigt at både ansatte, elever og skolebestyrelse er med til at definere, hvordan vi vil udnytte forsøgets muligheder, siger Morten Mærsk Schmidt, skoleleder for Cosmosskolen, der er Bakkeskolen, Boldesager Skole og Spangsbjergskolen Cosmos.

De løse planer handler blandt andet om, at skolen ønsker at minimere skriftlig information mellem lærere og forældre og i højere grad prioritere fysiske møder. De ønsker også at fravige lovmæssige krav om elevplaner på bestemte årgange, samt selv få større rådighed over, hvilke udefrakommende initiativer og projekter, som skolen skal deltage i.

- Vi håber, at vi ved at deltage i forsøget får en skole, som er præget af mere overskud, end skoler generelt er i dag, siger Morten Mærsk Schmidt.

Annonce

Frihedsforsøg til folkeskoler

De overordnede mål for Cosmosskolen ved at deltage i frihedsforsøget til folkeskoler er følgende:

• at kendte lærere/pædagoger hver eneste dag og med overskud viser eleverne, at de kan lide den enkelte elev, at den enkelte elev er en nødvendig del af fællesskabet og at de tror på, at den enkelte elev kan lære og udvikle sig

• at give skolens ansatte reelle muligheder for i fællesskab at opkvalificere, være positive bidragydere i - og tage ansvar for hverdagen og dens mange forskellige fysiske møder mellem mennesker i og omkring skolen

• at alle elever på Cosmosskolen oplever forøget motivation og overskud til dannelse, læring og fællesskab.

Forsøget giver frihedsgrader inden for det pædagogiske indhold i folkeskolen. Efter godkendelse på Børn & Familieudvalget er ansøgningen sendt til Undervisningsministeriet, der har den endelig beslutning, om det kan imødekomme Cosmosskolens ønske om at deltage i projektet. Op til 75 skoler kan deltage i forsøget, som løber over fire skoleår med start fra skoleåret 2019/2020.

Undervisningsministeriet skal godkende

På seneste Børn & Familieudvalgsmøde godkendte udvalget Cosmosskolens ansøgning, og derfor er den nu sendt videre til Undervisningsministeriet, som skal udvælge de 75 skoler, der får lov til at blive en del af frihedsforsøget.

I Børn & Familieudvalget mente medlemmerne, at frihedsforsøget var en god mulighed for Cosmosskolen.

- Vi har godkendt ansøgningen i Børn & Familieudvalget, fordi vi mener, at ansøgningen lyder fornuftig. Cosmosskolen er en lidt speciel skole, og derfor synes vi, at hvis det giver mening for skolen, skal den prøve forsøget af, siger Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn & Familieudvalget.

Hvis Undervisningsministeriet godkender ansøgningen, træder frihedsforsøget i gang fra august 2019 og fire år frem.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce