Annonce
Billund

Frikendt Grindsted glæder borgmesteren: Men vi skal ikke stoppe nu

Borgmester Ib Kristensen (V) fra Billund Kommune har vist mange regions- og folketingspolitikere rundt i Grindsted for at fortælle om forureningen. Arkivfoto: Martin Ravn
Ib Kristensen (V), borgmester i Billund Kommune, understreger, at arbejdet fortsætter for at få ryddet op i byen.

Grindsted: Lettelse.

Sådan beskriver Ib Kristensen (V), borgmester i Billund Kommune sin reaktion, da han hørte konklusionen på sundhedsrapporten om Grindsted.

- Det er dejlig at få at vide, at det ikke er mere sundhedsfarligt at bo og leve i Grindsted end i de 12 sammenlignelige byer. Tværtimod var der faktisk en chance for, at man kan leve længere i Grindsted, siger Ib Kristensen.

Han vil nu dykke ned i den 186 sider lange rapport.

- Jeg synes, den frikender Grindsted. Dog har vi lige fået rapporten, så det kan godt være, at der kommer lidt andre spørgsmål, men som den er fremlagt, er det til stor tilfredshed, tilføjer han.

Borgmesteren mener, at nu skal det hårde arbejde fortsætte med at sætte fokus på oprydningen af forureningen.

- Vi må ikke falde i grøften og sige: "Nu er alt i orden". Vi har stadig en forurening, vi har stadig vinylklorid i åen, og vi har stadig en Engsø, vi gerne vil kunne bruge rekreativt, så vi skal fortsat have fokus på hele forureningen. Det er væsentligt, at vi lokalpolitikere, regionspolitikere, og de Christiansborg-politikere, der er valgt i vores område, står sammen og prøver på at lægge pres på Folketinget og siger: Det her er ikke nok. Vi skal ikke stoppe nu, siger Ib Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce