Annonce
Billund

Udsatte borgere må tjene 20.000 kroner skattefrit - men ingen i Billund bruger ordningen

Det sociale frikort skal hjælpe hjemløse, misbrugere og andre udsatte borgere med at få en fod inden for arbejdsmarkedet, men inden har brugt det endnu i Billund Kommune. Arkivfoto: Martin Ravn
Siden årsskiftet har socialt udsatte borgere kunnet tjene 20.000 kroner skattefrit. I Billund Kommune er ingen borgere dog på ordningen endnu.

Billund Kommune: Tjen 20.000 kroner om året skattefrit og uden at blive trukket i sociale ydelser.

Den mulighed har hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte haft siden årsskiftet gennem det såkaldte "sociale frikort". Formålet er at give borgerne en lettere adgang til komme ind på arbejdsmarkedet uden for meget bøvl med bureaukrati i form af skatteberegning og modregning af ydelser.

Ifølge DR er der dog 24 kommuner, som her tæt på årets slutning slet ikke har brugt ordningen endnu, herunder Billund Kommune.

Robert Terkelsen (V), formand for voksenudvalget i Billund Kommune, bekræfter, at ordningen ikke har været i brug endnu. Det skyldes dog ikke modvilje, forklarer han. Han har spurgt i forvaltningen, hvorfor kommunen ikke har givet socialt frikort til nogen borgere endnu.

- Det er, fordi vi ikke rigtig har nogen, som passer ind i målgruppen, eller det har forvaltningen i hvert fald vurderet, at vi ikke har, siger Robert Terkelsen.

- Der ligger brochurer om ordningen rundt omkring, blandt andet på Cafe Jydepotten, og forvaltningen gør også opmærksom på, at ordningen er der, tilføjer han.

Annonce

Om det sociale frikort

Den foregående regering satte fra 2. januar 2019 gang i et toårigt forsøgsprojekt, hvor socialt udsatte borgere kan blive visiteret til et socialt frikort.

Frikortet giver borgerne mulighed for at tjene op til 20.000 kroner skattefrit pr. kalenderår. Det skal tjenes i ordinært arbejde. Til gengæld bliver det ikke modregnet i diverse ydelser - for eksempel kontanthjælp, førtidspension eller boligsikring.

Det er kommunen, der visiterer borgerne til frikortet. Kravene er, at man har sociale udfordringer, for eksempel er hjemløs, har et misbrug af stoffer eller alkohol, eller har en psykisk lidelse. Man må ikke være under uddannelse og må maksimalt have tjent 10.000 kroner i det seneste år.

Forsøgsprojekt

Andre kommuner i Trekantområder, blandt andet Haderslev og Kolding, har uddelt godt 25-60 sociale frikort i år ifølge DR, og derfor har Robert Terkelsen tænkt sig at forhøre sig hos naboerne.

- Næste gang jeg er på Job7 (fælles rekrutteringsservice blandt jobcentrene i Trekantområdet, red.) vil jeg da spørge, om de gør noget særligt for at udnytte ordningen, siger Robert Terkelsen.

Så I har ikke noget mål for, at ordningen skal bruges?

- Hvis der er nogen borgere, som får gavn af den, skal den selvfølgelig bruges, men har vi ingen borgere, som passer i den målgruppe, så skal den jo ikke. Vi har ikke et politisk mål om, at ordningen skal bruges, ligesom vi ikke har et politisk mål om, at den ikke skal bruges. Det er et værktøj, som kan tages i brug, siger Robert Terkelsen.

Det var den foregående regering, som indførte frikortet, der skal køre som forsøgsprojekt i to år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Turistbranche har fremgang

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce