Annonce
Billund

Udsatte borgere må tjene 20.000 kroner skattefrit - men ingen i Billund bruger ordningen

Det sociale frikort skal hjælpe hjemløse, misbrugere og andre udsatte borgere med at få en fod inden for arbejdsmarkedet, men inden har brugt det endnu i Billund Kommune. Arkivfoto: Martin Ravn
Siden årsskiftet har socialt udsatte borgere kunnet tjene 20.000 kroner skattefrit. I Billund Kommune er ingen borgere dog på ordningen endnu.

Billund Kommune: Tjen 20.000 kroner om året skattefrit og uden at blive trukket i sociale ydelser.

Den mulighed har hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte haft siden årsskiftet gennem det såkaldte "sociale frikort". Formålet er at give borgerne en lettere adgang til komme ind på arbejdsmarkedet uden for meget bøvl med bureaukrati i form af skatteberegning og modregning af ydelser.

Ifølge DR er der dog 24 kommuner, som her tæt på årets slutning slet ikke har brugt ordningen endnu, herunder Billund Kommune.

Robert Terkelsen (V), formand for voksenudvalget i Billund Kommune, bekræfter, at ordningen ikke har været i brug endnu. Det skyldes dog ikke modvilje, forklarer han. Han har spurgt i forvaltningen, hvorfor kommunen ikke har givet socialt frikort til nogen borgere endnu.

- Det er, fordi vi ikke rigtig har nogen, som passer ind i målgruppen, eller det har forvaltningen i hvert fald vurderet, at vi ikke har, siger Robert Terkelsen.

- Der ligger brochurer om ordningen rundt omkring, blandt andet på Cafe Jydepotten, og forvaltningen gør også opmærksom på, at ordningen er der, tilføjer han.

Annonce

Om det sociale frikort

Den foregående regering satte fra 2. januar 2019 gang i et toårigt forsøgsprojekt, hvor socialt udsatte borgere kan blive visiteret til et socialt frikort.

Frikortet giver borgerne mulighed for at tjene op til 20.000 kroner skattefrit pr. kalenderår. Det skal tjenes i ordinært arbejde. Til gengæld bliver det ikke modregnet i diverse ydelser - for eksempel kontanthjælp, førtidspension eller boligsikring.

Det er kommunen, der visiterer borgerne til frikortet. Kravene er, at man har sociale udfordringer, for eksempel er hjemløs, har et misbrug af stoffer eller alkohol, eller har en psykisk lidelse. Man må ikke være under uddannelse og må maksimalt have tjent 10.000 kroner i det seneste år.

Forsøgsprojekt

Andre kommuner i Trekantområder, blandt andet Haderslev og Kolding, har uddelt godt 25-60 sociale frikort i år ifølge DR, og derfor har Robert Terkelsen tænkt sig at forhøre sig hos naboerne.

- Næste gang jeg er på Job7 (fælles rekrutteringsservice blandt jobcentrene i Trekantområdet, red.) vil jeg da spørge, om de gør noget særligt for at udnytte ordningen, siger Robert Terkelsen.

Så I har ikke noget mål for, at ordningen skal bruges?

- Hvis der er nogen borgere, som får gavn af den, skal den selvfølgelig bruges, men har vi ingen borgere, som passer i den målgruppe, så skal den jo ikke. Vi har ikke et politisk mål om, at ordningen skal bruges, ligesom vi ikke har et politisk mål om, at den ikke skal bruges. Det er et værktøj, som kan tages i brug, siger Robert Terkelsen.

Det var den foregående regering, som indførte frikortet, der skal køre som forsøgsprojekt i to år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce