Annonce
Haderslev

Frisør klipper folk i deres eget hjem: - Jeg gør det for at overleve

Det er forsat lovligt for frisører at køre hjem til kunderne og give dem en klipning, selvom salonen skal holdes lukket. Frisøren på billedet har ikke noget med den anonyme frisør i artiklen at gøre. Arkivfoto: Morten Stricker
På grund af corona-nedlukning, skal landets frisørsaloner holde lukket indtil tidligst den 7. februar. Frisørerne må imidlertid gerne køre hjem til kunderne og klippe dem i deres private hjem. Det har en frisør, som JydskeVestkysten har talt med, set sig nødsaget til at gøre for at dække sine faste udgifter. Der har ikke været meget hjælp at hente fra statens hjælpepakker, fordi salonen er forholdsvis nyåbnet.
Annonce

Det er hård kost for de mange små selvstændige, der i øjeblikket er tvunget til at holde lukket på grund af corona-situationen. Det gælder også for landets frisører, der i øjeblikket er tvunget til at holde salonerne lukket. Det er dog stadig muligt og fuldt lovligt for frisørerne at køre ud og klippe hjemme hos kunderne selv. Det fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside.

”Frisører og andre serviceerhverv, hvor den nødvendige smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, skal holde lukket til og med den 7. februar 2021. Det er ikke forbudt for frisører at klippe kunder i den enkelte kundes private hjem,” skriver tilsynet.

Det har en frisør, som JydskeVestkysten har talt med, valgt at gøre, fordi det er altafgørende for at få dækket de faste udgifter. Den pågældende frisør har valgt at være anonym, da vedkommende er bange for at blive svinet til på de sociale medier.

- Da jeg gik i gang med at køre ud og klippe, var der ikke nogen hjælpepakker klar til mig. Jeg kan ikke få dagpenge og alle mulige andre ting, så jeg er tvunget til at finde nogen muligheder for at kunne betale huslejen og ikke gå i underskud, siger frisøren.

Derfor bruger JydskeVestkysten en anonym kilde.

Kilden i denne historie optræder anonymt, da vedkommende er bange for at blive udsat for hadefulde reaktioner, hvis navnet kommer frem.

JydskeVestkysten vurderer, at historien er væsentlig at fortælle, da den giver et billede af de udfordringer som frisører og andre erhvervsdrivende står i under corona-nedlukningen. Derfor har avisen valgt at bruge en anonym kilde for at fortælle en vigtig og samfundsrelevant historie, der ellers ikke var kommet ud.

Indtil videre har der været god opbakning fra kunderne til at blive klippet derhjemme, og det ser lige nu ud til, at de faste udgifter kan blive dækket.

Annonce

Ingen hjælp at hente

Årsagen til at frisøren ikke har kunnet søge hjælp fra statens hjælpepakker er, at salonen er forholdsvis nystartet, og derfor ikke har haft en omsætning, der går langt nok tilbage.


Hvis regeringen var kommet ud med nogle hjælpepakker til os, der startede efter den 9. marts (2020 red.), så jeg fra starten havde vidst, hvad jeg havde at forholde mig til, var jeg ikke begyndt at køre ud til kunderne.


Det har betydet, at der har været meget lidt økonomisk hjælp at hente. Det er blandt andet det, der har fået frisøren til at køre ud til kunderne.

- Hvis regeringen var kommet ud med nogle hjælpepakker til os, der startede efter den 9. marts (2020 red.), så jeg fra starten havde vidst, hvad jeg havde at forholde mig til, var jeg ikke begyndt at køre ud til kunderne, fortæller frisøren og forsætter.

- Det er fair nok, at man ikke får pengene fra dag ét, men havde jeg bare vidst, hvad jeg kan søge, hvad jeg kan få og hvilke muligheder, der er, så havde jeg ikke gjort det.

Annonce

Ikke bange for at sprede smitte

I øjeblikket anbefaler sundhedsmyndighederne, at vi ser så få mennesker som overhovedet muligt så smitten med covid-19 ikke bliver spredt i samfundet.

I sidste uge kom frisør Regina Laugesen med en generel opfordring til kollegerne om at lade være med at køre hjem til kunderne og klippe. I hendes optik er der større risiko for at sprede corona-smitte, end der er i en salon.

Den anonyme frisør er dog ikke bekymret for at tage ud i kundernes private hjem.

- Jeg tager selvfølgelig min temperatur om morgenen, jeg bliver corona-testet ofte, og jeg spritter af hele tiden. Alt det udstyr jeg har brugt inde ved en kunde, bliver lagt i en pose og kommer derfor aldrig med ind til den næste kunde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

MetteMums: - Vi er her endnu

Annonce