Annonce
Vejen

Friskolebørn drømmer stort

Børnene i indskolingen på Vejen Friskole blev ved koncerten bedt om at lukke øjnene og lukke drømmene ind. Foto: Martin Ravn
Vejen Friskole fik fredag tre dygtige musikere og en veloplagt skuespiller på besøg. Koncerten var præmien i en stor, landsdækkende drømme-konkurrence.

LÆBORG: Eleverne i indskolingen på Vejen Friskole forstår at drømme, og de forstår at formidle deres drømme.

Faktisk er de så dygtige til lige netop dét, at de har vundet den landsdækkende konkurrence Go Creative.

Præmien var at få besøg af tre musikere fra Danmarks Radios Symfoniorkester.

Musikerne gav koncert på friskolen fredag formiddag, og der var på ingen måde tale om en almindelig koncert. Musikerne og deres musik blev nemlig præsenteret af skuespiller Flemming Bang, som med humor og begejstret mimik kædede musikken sammen med det at drømme.

- Vi anede slet ikke, at der var en konkurrence, og elevene blev ellevilde, da de fik at vide, at vi havde vundet. På Vejen Friskole har vi vores egen musikskole, og mange af eleverne ved derfor en masse om musik, så de synes, det er fedt at få så dygtige musikere på besøg, fortalte børnehaveleder Randi Fensman fra Vejen Friskole ved koncerten.

Annonce
Det er altså ikke i orden at komme i skole efter en lang sommerferie, og det eneste ferieminde, man har at fortælle om, er en tur til Bilka.

Gitte Foged, stifter af organisationen Brandrømmen

Malede deres drømme

Eleverne i indskolingen blev bedt i sin tid om at male og tegne skitser af deres drømme.

Der kom et samlet værk ud af den proces, og det blev præsenteret via et digitalt lysshow i Ålborg.

- Vi deltog ikke i selve kåringen, men vi sad på skolen og fulgte det hele på nettet. Eleverne spiste masser af drømmekage og drak saftevand imens, fortæller Randi Fensman.

Og hvad drømmer eleverne på Vejen Friskole så om?

Jo, de drømmer om at blive astronauter, dyrlæger, kaptajner på store skibe og/eller professionelle sportsudøvere. Flere drømmer desuden om at få titlen som storebror/storesøster.

En investering i fremtiden

Bag konkurrencen Go Creative står organisationen Barndrømmen.

Stifteren af denne organisation hedder Dorthe Foged, og hun overværede koncerten på Vejen Friskole.

- Kunst og kultur kan bruges som løftestang til at indfri børns potentialer, fortalte hun ved koncerten og uddybede:

- Mange børn lever et liv, hvor de ikke har mulighed for at drømme. Også i Danmark lever mange børn i fattigdom, og det er altså ikke i orden at komme i skole efter en lang sommerferie, og det eneste ferieminde, man har at fortælle om, er en tur til Bilka. Børn har brug for at udvikle sig, og det er bevist, at kunstneriske aktiviteter udvider deres verdensbillede og er med til at gøre dem innovative og giver dem både livsmod og læringslyst.

Dorthe Foged mener, det er vigtigt, at vi forstår værdien af at investere i børns opvækst og levevilkår.

- Giver vi dem gode muligheder allerede i børnehavealderen, hjælper vi dem til at blive gode samfundsborgere, forklarer hun.

Barndrømmen

Organisationen Barndrømmen arbejder med to konkrete indsatsområder, der skal give børn og unge bedre adgang til kulturelle oplevelser.

* Go Creative – en socialkulturel indsats med et kreativt koncept, der understøtter og motiverer børns mod på at drømme og handle på deres drømme. Go Creative er udviklet af Barndrømmen i samarbejde med et stærkt team af fagfolk og kreative, kunstneriske kræfter. Tæt på 40.000 børn og unge er engageret i Go Creative-forløbet i skoleåret 2018/2019.

* Børnekulturelle Topmøder – har til formål at samle og formidle den nyeste internationale viden om kunst og kulturs indvirkning på børns trivsel, læring, identitetsdannelse og udvikling. Børnekulturtopmøderne afvikles hvert tredje/fjerde år i København.

Store bifald

Om eleverne på Vejen Friskole bliver bedre samfundsborgere af at have lyttet til klassisk musik, vides ikke, men børnene tog vældig godt imod de dygtige musikere og den veloplagte skuespiller.

De leverede heftige klapsalver og masser af fodtramp imellem numrene, og da skuespilleren spurgte ind til titlerne på H.C. Andersens eventyr - forfatteren, som i den grad forstod at drømme - var eleverne klar med masser af rigtige svar.

Pianist Rikke Sandberg, som regnes for at være en af landets bedste pianister, spillede ved koncerten, og børnene lyttede opmærksomt. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce