Annonce
Erhverv

Frit fald: Det lokale erhvervsklima i Varde styrtdykker

Tabel: JydskeVestkysten
Varde Kommune går voldsomt tilbage i Dansk Industris årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Ud af 93 kommuner ligger Varde på plads nummer 46 mod en placering om nummer 21 i fjor. Langsommelig byggesagsbehandling er en væsentlig årsag.

Varde Kommune: Mens nabokommunen Ringkøbing-Skjern de senere år er kravlet op ad ranglisten som en af landet mest erhvervsvenlige kommuner, så er Varde Kommune i frit fald. Det viser Dansk Industris årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima med deltagelse af 93 kommuner.

Varde Kommune falder fra en placering som nummer 21 i fjor til nummer 46 i år, mens Ringkøbing-Skjern Kommune ligger på en fornem tredjeplads. Igen er det Ikast-Brande og Herning kommuner, der topper listen med landets bedste erhvervsklima.

Der er flere årsager til, at Varde Kommune falder hele 25 placeringer. Og noget af en bet for borgmester Erik Buhl (V), der for få år siden meldte ud, at målet var at være i top ti efter placeringen som nummer ni i 2016.

Annonce

Sådan klarer Varde sig

Dansk Industri har i ti år taget temperaturen på det lokale erhvervsliv. Der deltager 93 ud af landets 98 kommuner.

Varde fik i 2019 en samlet placering som nummer 46. En placering som er beregnet ud fra ni forskellige områder med Varde Kommunes placering i parentes.

Infrastruktur og transport (78). Arbejdskraft (34). Uddannelse (6). Kommunal sagsbehandling (50). Skatter, afgifter og gebyrer (11). Fysiske rammer (33). Brug af private leverandører (5). Kommunens image (56). Information og dialog med kommunen (35).

I Varde Kommune har 66 virksomheder med i alt 2.783 arbejdspladser deltaget i undersøgelsen, som baser sig på både interviews og statistik.

Langsommelig

Der, hvor Varde Kommune virkelig går galt i byen, er den kommunale byggesagsbehandling, som af virksomhederne opleves for langsommelig. Det samme gør sig gældende med kommunens behandling af miljøforhold.

Områder som kommunen selv har stor indflydelse på, da det i vid udstrækning drejer sig om kultur og ikke mindst ressourcer. Undersøgelsen viser også, at virksomhederne generelt oplever en god kontakt til politikerne, mens det mere kniber med en god dialog med kommunens embedsmænd. Her skal man dog huske på, at embedsmændene også udfører et tilsyn og skal sikre, at landets love overholdes inden for en lang række områder.

At der er gang i Varde Kommune viser sig ved, at virksomhederne finder, at der mangler kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne finder, at kommunens indsat på området er blevet væsentlig ringere.

Folkeskolen er guld

Derimod høster Varde Kommune stor ros af Dansk Industri for sin brug af private leverandører. Et politiske valg, og for en Venstre-ledet kommune som Varde en bevidst prioritering. På det specifikke områder ligger Varde Kommune nummer fem.

Det så absolut mest positive i undersøgelse er udviklingen i folkeskolen. Afgangseleverne ligger nummer tre i hele landet målt på karakterer, ligesom andelen af elever, der forventes af fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for ti år, forsat er en af landets højeste. Tal der virkelig varmer hos administrerende direktør Jesper Toft Mathiasen fra DI Sydvestjylland.

- Ikke nok med at eleverne forlader folkeskolen i Varde med et højt fagligt niveau, de er også blevet gjort bekendt med de mange spændende jobmuligheder, der er på de private virksomheder. Vi kan blandt andet se, at indsatsen fra Varde Kommunes erhvervsplaymaker fungerer rigtig godt, siger Jesper Toft Mathiasen i en pressemeddelelse.

Men mange andre kommuner får gavn af Vardes indsats.

- På trods af at folkeskolen i Varde leverer en masse dygtige unge, så er det desværre ikke nok. Mange unge videreuddanner sig andre steder i landet og vender ikke nødvendigvis tilbage til Varde, siger Jesper Toft Mathiasen i pressemeddelelsen.

Varde Kommune dumper hele 25 pladser i undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima, som Dansk Industri står bag. Varde er nu nummer 46. Her et foto fra kommunens største, private arbejdsplads, Nobia Danmark i Ølgod. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce