Annonce
Billund

Frivilligrådet har færre penge til foreninger: - Det bliver meget hårdt

Gurli Hansen, stående, er formand for frivilligerådet og forudser, at der bliver en hed debat om, hvilke foreninger, der skal tilgodeses. Her ses hun ved frivilligrådets prisuddeling. Arkivfoto: Martin Ravn
Frivilligrådet skal i denne uge pege på, hvem der skal have del i de penge, kommunen har sat af til frivillige, sociale foreninger. Der er ønsker for næsten dobbelt så mange kroner, som der er at dele ud af.

Billund Kommune: Frivilligrådet står i denne uge over for en svær opgave, når medlemmerne skal komme med et forslag til, hvem der skal have del i årets paragraf 18-midler, der skal fordeles til de frivillige, sociale foreninger. Paragraf 18-midlerne er en pulje, som kommunerne ifølge loven skal stille til rådighed for de frivillige sociale foreninger.

Der er i år kommet 86 ansøgninger om støtte for knap 1,5 millioner kroner, men der er kun i underkanten af 850.000 at dele ud af.

Formand Gurli Hansen forudser, at fordelingen bliver ekstra svær i år.

- Det bliver hårdt. Det bliver meget hårdt, og nogle foreninger vil opleve nedskæringer, det kan ikke undgås, siger hun.

Frivilligrådet havde ellers søgt Billund Kommune om flere penge. Uden held.

- Jeg er skuffet over, at vi ikke har flere penge i år, så det bliver tidligst til næste år, siger hun.

Annonce

Det bliver hårdt. Det bliver meget hårdt, og nogle foreninger vil opleve nedskæringer.

Gurli Hansen

Slut med mursten

Frivilligrådet har i år ændret kriterierne for, hvad man kan få penge til. Det er overordnet set slut med støtte til døde ting som husleje og møbler. Til gengæld har rådet ønsket, at pengene fortrinsvis går til sociale aktiviteter og aktiviteter, der fremmer sundhed og integration.

Forvaltningen er kommet med et forslag til, hvordan pengene skal fordeles, og det er det, frivilligrådet skal diskutere ud fra. Gurli Hansen mener, at man især skal passe på nogle af de helt små foreninger.

- De små foreninger er sårbare. Får de ingen støtte, risikerer vi, at de ikke gider mere og nedlægger sig selv, siger hun.

Hårdt at skuffe nogen

Gurli Hansen forudser derfor, at bølgerne kommer til at gå højt, når hun på torsdag sidder sammen med Gitte Johansen, Troels Gydum, Birthe V. Riddersholm, Olga Thomsen, John Ullerup-Hansen, Lena Bech og Bente Christensen.

- Mange bliver skuffede, og det er altid hårdt at skulle skuffe nogen, siger Gurli Hansen, der ikke er uvant med opringninger fra foreninger, der vil have en forklaring på, hvorfor netop de ikke er blevet tilgodeset.

Det er politikerne i voksenudvalget, der i begyndelsen af det nye år tager endelig beslutning om fordelingen af paragraf 18-midlerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Skolepolitiker fra Venstre overvejer: Vil sende sit barn til privatskole i anden kommune

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce