Annonce
Haderslev

Frivillig på foreningen "Ringgård hjælper dig" i Vojens er smittet med corona - havde ingen symptomer

Kun de frivillige, der forleden sorterede sammen med den smittede frivillige ved foreningen "Ringgård hjælper dig", skal testes. Kunder, der har handlet i butikken behøver ikke at lade sig teste. Det er meldingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Arkivfoto: Inge Rogat Møller
Foreningen "Ringgård hjælper dig" holder fredag lukket efter en af foreningens frivillige er blevet teste positiv for Covid-19. Foreningen har været i kontakt med myndighederne, og har nu fået endeligt svar på, hvem der skal testes.
Annonce

VOJENS: Det er sin sag at få klar besked om, hvordan man skal forholde sig, hvis man erfarer, at en person i ens nærhed er blevet testet positiv for corona. Det har Ragnhild Bøgh, formand for foreningen "Ringgård hjælper dig" måtte erfare.

Torsdag fik foreningen melding om, at en frivillig var blevet testet positiv for, corona, eller  COVID-19, som det retteligt hedder, i forbindelse med et besøg på sygehuset, hvor den pågældende skulle undersøges for noget helt andet.

Det kom fuldstændig bag på den pågældende, at vedkommende var smittet med corona, da den pågældende på intet tidspunkt har haft symptomer, fortæller Ragnhild Bøgh:

- Vi tog straks vores forholdsregler og var flere gange torsdag i forbindelse med corona-Hotlinen. Her fik vi flere forskellige meldinger om, hvordan vi skulle forholde os. Til sidst fik vi et opkaldt fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som fastslog, at det er kun de frivillige, der tirsdag sorterede varer sammen med den smittede som skal testes, og ikke kunder, da den frivillige på intet tidspunkt var i butikken, hvor der var kunder.


Til sidst fik vi et opkaldt fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som fastslog, at det er kun de frivillige, der tirsdag sorterede varer sammen med den smittede, som skal testes, og ikke kunder, da den frivillige på intet tidspunkt var i butikken, hvor der var kunder.

Formand Ragnhild Bøgh


Annonce

Holder lukket

Foreningen "Ringgård hjælper dig" har valgt at holde lukket fredag og spritte ekstra godt af, så butikken er klar igen mandag.

- For os er det vigtigste at passe godt på os selv og hinanden, derfor er der også maks. 10 personer samlet ad gangen, og det gælder både på lageret og i butikken. Dertil har vi naturligvis sprit og handsker til rådighed for både kunder og frivillige, siger Ragnhild Bøgh og tilføjer:

- og vores dispensere er altid fyldt op.

Få flere oplysninger

Foreningen har det seneste døgn informeret flittigt på sin Facebookside, og informationen er også oversat til arabisk.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du skal forholde dig, kan du kontakte corona hotlinjen på telefon: 70 20 02 33.I

Haderslev Kommune har i alt 19 borgere siden marts været smittet med corona.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce