Annonce
forside

Frivillige brandmænd bør værdsættes

Læserbrev: Lørdag den 12. januar afviklede Brand og Redning Sønderjylland sin tredje nytårsparole, denne gang i Gram Fritidscenter.

Brand og Redning Sønderjylland er et fællesskab, hvori også de frivillige bandværn fra Tønder, Haderslev og Aabenraa indgår.

Ca. 250 frivillige brandmænd var mødt op i deres stiveste uniformpuds, med de gennem årene modtagne medaljer påhængt.

Også brandmænd fra venskabsværn i Tyskland var mødt op samt repræsentanter fra politi, militær, Falck og lægestanden.

Det blev en festlig dag med godt humør, gode taler og ikke mindst med den hos mange brandværn traditionelle gode ret, gule ærter med tilbehør.

Dagens højdepunkt var uden tvivl tildelingen af medaljer til de frivillige brandmænd for deres store frivillige indsats, som befolkningen ikke kan påskønne og værdsætte højt nok.

Der blev uddelt og påhængt medaljer for 5, 10, 20, 25, 40 og 50 års stor frivillig indsats.

Det blev en meget højtidelig ceremoni, og det var tydeligt at fornemme stoltheden, hvormed medaljerne blev modtaget.

De frivillige brandmænd er i høj grad med til at skabe sikkerhed og tryghed i det sønderjyske område.

Vi må alle håbe, at det til stadighed vil lykkes de frivillige brandværn at tiltrække og uddanne brandmænd mænd og kvinder, og at dømme efter deltagerne i parolen ser det godt ud.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Kalb ansætter fire nye ansigter

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce