Annonce
Haderslev

Frivillige cykel-piloter er en mangelvare

På nogle plejecentre i Haderslev står ladcyklerne stille. Det kniber med at få nok til at træde i pedalerne. men ikke i Vojens.

Udover Hummeltoftens Plejecenter er fire andre plejecentre i Haderslev Kommune tilmeldt landsforeningen ”Cykling uden alder”.

Det er Bregnbjerglunden i Vojens, Højmarken/Engparken i Gram, Øsby Plejecenter og Kong Frederik d. 9.’s Plejecenter i Haderslev.

Men kun i Vojens træder piloterne i pedalerne i øjeblikket og sikrer vind i håret hos beboerne.

- Vi har en del piloter, hvoraf især fire er meget aktive, fortæller Birte Christensen. Plejecentret råder over to rickshaws og en såkaldt side-by-side cykel.

Den sidstnævnte cykel er i øvrigt udlånt af plejecentret i Gram, Højmarken/Engparken, hvor man ikke har cyklet et stykke tid. Her står ellers to rickshaws klar. Til gengæld er det blevet lavvande med hensyn til piloter.

- Vi prøver igen at få gang i cyklerne næste år, og så håber jeg, at der melder sig frivillige som piloter. Vi vil selv gøre en aktiv indsats for at rekruttere nogle. Blandt andet ved at henvende os til fitness-centret, siger leder Karen Margrethe Iversen.

På Kong Frederik d. 9.’s Plejecenter i Haderslev har et par cykler ligeledes stået stille i lang tid. Også på grund af mangel på frivillige til at cykle.

- Det er en aktivitet, vi skal have fat i igen. Helt sikkert. Vi har en dejlig og meget aktiv vennekreds. Men her bliver man jo også ældre, og cyklerne kan være tunge at håndtere. Vi skal måske have anskaffet os en sofacykel med motor i stedet, siger leder Lena Schmidt.

På Øsby Plejecenter er der heller ikke meget gang i hjulene på centrets enlige rickshaw. Her mangler også frivillige til at træde i pedalerne. Kun to er skrevet op til pilot-tjansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce