Annonce
Varde

Frivillige hjælper så Engelbrechts livsværk kan overleve: Første af 60 støttearrangementer

Winnie Skov, Bente Bøge Pedersen og Irene Hinsch er parate til at bruge en del af sommeren på at afvikle 60 arrangementer, som skal redde Helge Engelbrechts Mariehaven. Foto: Morten Nielsen
Mød frivillige, musikere og borgere, der støtter Mariehaven. Det første af 60 arrangementer, som skal hjælpe med overlevelsen, fandt sted fredag.
Annonce

Ansager: Artiklen her skulle være bragt i avisen lørdag, hvilket vi lagde op til fra forsiden - men den gled ved en fejl ud af produktionen. Derfor kommer den nu. JydskeVestkysten beklager:

Fra nu og så til den 10. september er der hver dag et arrangement i Mariehaven i Ansager, som er lukningstruet på grund af coronarestriktionerne. Mariehaven er Helge Engelbrechts livsværk, så de næste 60 dage bliver meget travle for grandprixveteranen. Arrangementerne er en vigtig del af en redningsaktion for koncertstedet.

Helge Engelbrecht får hjælp til aktionen. Blandt andre fra Winnie Skov, Bente Bøge Pedersen og Irene Hinsch.

Winnie Skov kommer fra Fredericia, Bente Bøge Pedersen fra Krogager og Irene Hinsch fra Ansager. De er parate til at give en hånd med som frivillige og var med til det første arrangement fredag.

Annonce

De vil støtte

Der er også andre, der vil støtte.

Ilse Due og Lene Rode er med ved første støttearrangement. Lene Rode kommer fra Humlebæk i Nordsjælland. Foto: Morten Nielsen

Ilse Due bor i Starup-Tofterup. Hun har taget veninden Lene Rode fra Humlebæk med. Lene holder ferie hos Ilse.

Meningen med arrangementet er, at der skal sælges folkeaktier. Her begynder priserne ved 2500 kroner, og det er for meget til Ilse Dues budget.

- Jeg har meldt mig ind i Marieklubben, siger Ilse Due.

Et medlemskab her koster 500 kroner om året.  Lene Rode støtter kulturen hjemme i Humlebæk, men hun har kendskab til Mariehaven i Ansager og Helge Engelbrechts projekt.

Ilse Due synes, at Mariehaven er et meget vigtigt aktiv i den østlige del af Varde Kommune.

Annonce

Det er vigtigt at støtte

Søren Nissen fra Outrup er også med for at støtte. Han vil ikke offentliggøre, hvorvidt han køber en folkeaktie, men det ligger ham på sinde, at Mariehaven overlever.

Søren Nissen fra Outrup støtter Mariehaven i den østlige del af Varde Kommune. Han bor selv i den vestlige del af Varde Kommune. Foto: Morten Nielsen

- Den er vigtig for hele Varde Kommune, siger Søren Nissen, der betragter Mariehaven som et meget vigtigt vindue udadtil.

- Vi skal ikke føre sognepolitik, siger Søren Nissen, der selv bor i den vestlige del af Varde Kommune, men støtter et projekt i den østlige del af kommunen.

Annonce

Musikere tjener en stor del af årslønnen her

Neighbours and Friends hedder orkestret, som spiller til Sommersang i Mariehaven, der er coronaaflyst i år.

Tommy Rasmussen og Ronnie Olesen har som musikere en meget stor personlig interesse i at Mariehaven overlever. Foto: Morten Nielsen

Musikerne Tommy Rasmussen og Ronnie Olesen er med i orkestret.

- Det er ustressende, at vi ikke skal øve så mange sange i år, siger Tommy Rasmussen.

Neighbours plejer at bakke kunstnerne op - det kan spænde fra Anne Dorte Michelsen til Lille Palle.

Tommy Rasmussen har mere end halvdelen af sin indkomst i Mariehaven.

Ronnie Olesen har også en vigtig del af indkomsten her. Han skal være med til stort set alle de kommende arrangementer ind til den 10. september.

De to håber og tror, at Mariehaven overlever.

Annonce

De bakker op

Der er den lokale erhvervsmand Magnus Dahlmann, som har iværksat redningsaktionen, som har som formål at sælge folkeaktier.

Magnus Dahlman har iværksat redningsaktionen for Mariehaven. Foto: Morten Nielsen

Han var med til at byde velkommen til publikum, som ved langt de fleste af de mange arrangementer lukkes gratis ind.

Folkeaktier er en donation

  • Folkeaktierne er først og fremmest en donation.  Det er ikke aktier i traditionel forstand.
  • De går fra 2500 kroner til 10.000 kroner,
  • Der holdes i 2021 et særskilt arrangement til fordel for folkeaktionærerne.
Mads Sørensen (V) fra Varde Kommunes kultur og fritidsudvalg var med til at åbne rækken af 60 støttearrangementer til fordel for Mariehaven. Foto: Morten Nielsen
Dennis Kristiansen og Lucas Andersen fra Ansager giver en hånd med for at få afviklet de mange støttearrangementer i Mariehaven. Foto: Morten Nielsen
Helge Engelbrecht byder velkommen til det første af 60 støttearrangementer. Foto: Morten Nielsen


Det er ustressende, at vi ikke skal øve så mange sange i år

Tommy Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce