Annonce
Tarm

Frivillige kan nu indstilles til årets pris

Ringkøbing-Skjern: Dag ud og dag ind lægger enkeltpersoner, foreninger og organisationer timers arbejde og masser af engagement i det frivillige, sociale arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Nu vil kommunen atter hylde de frivillige og indkalder derfor til indstillinger af kandidater til Frivilligprisen 2019.

Prisen, der består af et diplom og 5.000 kroner, uddeles hvert år til en person, en forening eller en organisation, der i årets løb har ydet en ekstraordinær indsats på det frivillige sociale område.

I år har kommunen ændret på kriterierne - for at fremme nytænkning - og man vil kigge efter:

Frontløbere, som har været med til at skabe ny udvikling og inspirere andre på det frivillige sociale felt.

En person, forening eller organisation, som har været med til at styrke samarbejde på tværs.

En person, forening eller organisation, som har skabt opmærksomhed omkring en ellers overset problematik inden for det frivillige sociale område.

Indstillinger til Frivilligprisen 2019 skal mailes til ekstern.udvikling@rksk.dk senest 1. september.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce