Annonce
Tarm

Frivillige lavede kreativ uge for 25 børn i Ringkøbing-Skjern Medborgerhus

25 børn fra 3.-6. klassetrin har deltaget i en "krea-uge" på Ringkøbing-Skjern Medborgerhus. Her har de deltaget i en lang række aktiviteter og kreative udfoldelser. Privatfoto

Ringkøbing-Skjern: 25 børn fra 3. til 6. klassetrin har den forgangne uge været travlt optaget i Ringkøbing-Skjern Medborgerhus, hvor de har deltaget i en kreativ uge med alle mulige aktiviteter. Børnene har haft mulighed for at deltage i fremstilling af smykker, de har tegnet og malet og forsøgt sig med fingerstrikning. Men først og fremmest har de hygget sig på kryds og tværs af alder og sognegrænser. Der har således været gode muligheder for at stifte nye venskaber.

Daglig leder i Ringkøbing-Skjern Medborgerhus, Pernille Preiss Pedersen fortæller, at børnene havde så travlt med at hygge og udfolde sig kreativt, at der dårligt nok var tid til at spise.

Hele arrangementet i Ringkøbing-Skjern Medborgerhus har kun været muligt, fordi man har haft stor hjælp ude fra. Således har et hold på hele 18 frivillige lagt et stort arbejde i at få hele logistikken og aktiviteterne til at hænge sammen gennem hele ugen.

Annonce
Børnene har bl.a. arbejdet med fremstilling af smykker, fingerstrikket samt tegnet og malet. 18 frivillige har lagt et stort arbejde i både at forberede ugen samt deltaget i de forskellige aktiviteter. Ligeledes har flere lokale sponsorer været med til at gøre ugen mulig. Privatfoto

Stor opbakning til krea-ugen

- Medborgerhuset vil gerne takke de 18 frivillige, der har gjort en kæmpe indsats i ugen og ugerne op til. Derudover vil vi gerne takke for sponsorater fra virksomheder og speciel tak til Lions Club Ringkøbing for et flot sponsorat til krea-ugen, fortæller Pernille Preiss Pedersen.

- I har været med at sikre, at der var mulighed for at lave nogle lidt ekstra fine aktiviteter i denne uge. Som børnene synes var super sjove, fastslår daglig leder af Ringkøbing-Skjern Medborgerhus, Pernille Priess Pedersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce