Annonce
Esbjerg

Frivillige printer visirer til kommunen

Frivillige i Esbjerg bruger 3D-printere til at fabrikere nye visirer til sundhedspersonalet i Esbjerg Kommune. Visiret på billedet er taget fra et modelbillede. Arkivfoto: Morten Pape

Esbjerg: Lokale frivillige leverer nu plastic-visirer til Esbjerg Kommune, så medarbejdere og borgere kan beskyttes mod smitte fra coronavirus. Visirerne fremstilles ved hjælp af 3D-printere, og der kommer hver dag nye leverancer.

Produktionen ligger i øjeblikket på 50 til 100 visirer om dagen. Visirerne fremstilles af opfindsomme lokale ildsjæle fra fællesskabet DK Makers mod Corona, som har sat gang i produktionen af visirer til sundhedspersonalet ved hjælp af 3D-printere og de plasticomslag, som man tidligere brugte til at vise plancher på en overheadprojektor. Esbjerg Kommune betaler for materialet til at fremstille visirerne, mens de frivillige sørger for produktion og levering.

- Vi siger 1000 tak for indsatsen til de lokale frivillige, som på den måde er med til at gøre en forskel. Vi har allerede udleveret cirka 500 visirer til medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet, som er meget glade for dem, og vi ser frem til at kunne udlevere endnu flere, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen, i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce