Annonce
Sønderborg

Frivillige renoverede tennisbaner under coronakrisen

De to gamle baner havde været en uoverskuelig opgave i et stykke tid. Men da corona satte tennisspillet på pause, tog de unge spillere fat på projektet. Foto: Frank Petersen
Frivillige i Sønderborg Tennisklub har med håndkraft gravet 100 tons gammelt grus af to gamle tennisbaner under coronanedlukningen. Otte baner er nu klar til sæsonen.

Sønderborg: Sønderborg Tennisklub har under coronakrisen lukket ned for klubben ligesom alle andre sportsklubber i Danmark. Også den normale forårsklargøring af banerne blev udsat. Men da Danmark begyndte at åbne op igen, fik klubben også lov til at klargøre banerne. Men corona tvang nogle af de ældre, som normalt passer banerne, til at blive hjemme.

Derfor sprang nye kræfter til, og nu er seks baner klargjort plus to baner, som trængte til en renovering.

- De unge har skrabet 100 tons grus af de to baner. På den måde kunne de holde sig i form, nu hvor de ikke kunne spille tennis. Derefter har de ældre glattet banerne ud. De har gjort en fantastisk indsats, og selvom der har været corona, så er der lagt 100-vis af timer og skabt et fællesskab, siger Peder Helmuth Hansen, der er formand for Sønderborg Tennisklub.

Sydbank har støttet renoveringsprojektet af de to gamle baner.

Tennissporten er en af de sportsgrene i Danmark, som har fået lov til at åbne op for den udendørs træning. Der er mulighed for at prøve banerne søndag den 24. maj, hvor klubben holder en covid-19-venlig dag for folk, der ønsker at prøve tennis. Det sker på Sønderborg Tennisklubs baner ved Kurhusskoven klokken 10.00-14.00. Der er ikke tale om et åbent hus, men man skal tilmelde sig på klubbens hjemmeside, hvorefter man får et bestemt tidspunkt, man skal møde op på. Man kan tilmelde sig minitennis for børn under ti år, tennis for børn og unge, studentertennis og tennis for voksne.

Se mere på www.stktennis.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce