Annonce
Indland

Frivillige rykker ud til hjertestop 8 ud af 10 gange

Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Projektet "Danmark redder liv" nærmer sig mål om at sende frivillige ud til alle hjertestop i to regioner.

Hvert sekund tæller, når hjertet stopper med at slå, så hurtig førstehjælp er afgørende, når hjertestoppet rammer.

Derfor glæder det Dansk Folkehjælp, som sammen med blandt andet Region Syddanmark og Region Sjælland står bag initiativet "Danmark redder liv", at frivillige når frem ved et hjertestop i mere 8 ud af 10 tilfælde.

Det viser nye tal fra Region Syddanmark og "Danmark redder liv".

Projektet går ud på, at frivillige førstehjælpere alarmeres via en app fra alarmcentralen, når der et hjertestop et sted i en af de regioner, og hermed begiver de sig afsted for at hjælpe.

Det sker jævnligt, at de når frem før det sundhedsfaglige personale.

- Det er vigtigt, fordi vi i Danmark har gennemsnitlige responstider på omkring 11 minutter for ambulancer.

- Men når man rammes af hjertestop, så reducerer man chancen for at overleve med 10 procent for hvert minut, man ikke får hjælp. Så man skal have igangsat en livreddende førstehjælpsindsats helst inden for de første seks minutter, siger Klaus Nørlem, som er generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

Over halvdelen af de frivillige arbejder med redning professionelt til daglig, men Dansk Folkehjælp sørger for at uddanne de frivillige, som har brug for det.

Dansk Folkehjælp har som mål, at der skal frivillige ud til 99 procent af alle alarmopkald i de to regioner.

De begyndte at rekruttere frivillige i efteråret 2018 og har i dag knap 5000 frivillige tilknyttet.

Men de mangler stadig omkring 3500 frivillige i de to regioner, hvis målet skal nås.

Hos Hjerteforeningen kalder man initiativet "vanvittigt vigtigt".

- Netop fordi det går så stærkt, så kan frivillige gøre en kæmpe forskel. Og man kan ikke gøre noget forkert.

- Det er afgørende, at nogle træder til, og hvad vil du helst - brække et ribben eller dø? Så vælger man et brækket ribben, siger Betina Egede Jensen, som er chef for national indsats hos Hjerteforeningen.

Ifølge Hjerteforeningen bliver 4000 danskere årligt ramt af hjertestop uden for et hospital. 12 procent af dem overlever.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce