Annonce
Vejen

Frivillige søges der kender livet som pårørende til psykisk syge

- Rigtig mange pårørende mangler redskaber til at mestre en presset hverdag. Som instruktør kan du være med til at sætte pårørendes egen trivsel på dagsordenen, så de kan holde tungen lige i munden, siger Lisbeth Harkes Andreassen, der har lang erfaring inden for psykiatriområdet. PR-foto: Nils Rosenvold

Vejle: I efteråret starter kurset "Lær at tackle hverdagen som pårørende". En del af kursuskonceptet er, at instruktørerne selv er pårørende og har fundet en vej i hverdagen som pårørende:

- Instruktørerne ved, hvordan det føles, når psykiske problemer hos ens nærmeste giver begrænsninger og bekymringer i hverdagen. Samtidig har de gennemført en uddannelse, som giver dem kompetencer til at lede kurset, fortæller Lisbeth Harkes Andreassen, der er koordinator på kurset, i en pressemeddelelse.

Den første frivillige har allerede meldt sig. Men Vejle Kommune søger flere:

- Vi håber, at vi kan finde tre instruktører, der finder glæde ved at hjælpe andre. Det skal være et menneske, der har lært at passe på sig selv. For som pårørende er du ofte under pres, og over år er du i risiko for selv at blive syg, nedtrykt eller udvikle stress. Derfor søger vi frivillige, der har overskud og kan fungere som rollemodeller, siger Lisbeth Harkes Andreassen.

Ansøgningsfristen er fredag 14. juni. Det er Recovery College og Sundhedsafdelingen, der står for kurset.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce